Baby Tabata #1

Mangler du også tid til at træne imellem bleskift og frugtmos? Hvorfor ikke slå to fluer i ét smæk? Træn samtidigt med, at du underholder din baby (og så stimuleres babys vestibulære sans endda oven...

Superfit Mor træner Baby tabata

Mangler du også tid til at træne imellem bleskift og frugtmos? Hvorfor ikke slå to fluer i ét smæk? Træn samtidigt med, at du underholder din baby (og så stimuleres babys vestibulære sans endda oven i hatten!).

Herunder er det første træningspas af tre Baby Tabata’er.

Det er et helt interval, så du følger bare med mig på videoen. På den måde er du fri for at huske, hvilken øvelse der kommer næste gang eller tælle gentagelser.

Tabata-konceptet er super simpelt og meget effektivt:

Træn 20 sekunder. Hold pause i 10 sekunder. Gentag 8 gange = 4 minutter i alt. Det er én Tabata-runde. Kør 3-5 runder efter hinanden. Du kan gentage samme Baby Tabata-video eller mixe alle tre.

Baby Tabata-programmerne kan også laves uden en baby. I stedet kan du f.eks. bruge en kettlebell, en rugsæk fyldt med tunge bøger – eller slet ikke noget. Du skal nok få varmen alligevel!

4 tips til Baby Tabata

  • Undgå at træne med babypukkel!
  • Husk din kropsholdning! Ret dig op og aktivér din kerne ved at trække navlen let mod rygsøjlen.
  • Brug evt. en app, der tydeligt bipper, når intervallerne skifter. Der findes flere (også gratis). Bare søg under “Tabata timer“.
  • Er du i tvivl om, du er klar til træning efter fødslen, så spørg din læge.