Tab dig med moderat faste

Moderat faste er blevet meget udbredt – og ikke uden grund. Mange oplever et reelt vægttab og et boost i sundheden ved et par ugentlige pause-dage fra mad.

Især er 5:2-diæten populær. På denne diæt kan du spise nogenlunde, hvad du vil fem dage om ugen og faste (moderat) to af ugens dage og alligevel gå ned i vægt.

På fastedagene bør du som kvinde få 500 kalorier pr. dag (ca. 25 % af, hvad der normalt anbefales pr. dag). Fordel de 500 kcal ud over dagen og sørg for at få lidt protein til hvert måltid – det forlænger mæthedsfølelsen.

NB: Du bør ikke faste, mens du er gravid eller ammer!

Flere fordele end blot vægttab

Det er ikke kun det samlede kalorieindtag, der er bestemmende for de fordele, man får ved faste.

Regelmæssig, moderat faste går bl.a. også ind og normaliserer udskillelsen af flere hormoner, der så har en positiv indflydelse på vores helbred. Flere studier peger f.eks. på, at faste kan:

• Normalisere ens insulinsensitivitet, hvilket er med til at forebygge diabetes, kræft og hjerteproblemer.
• Øge ens niveau af HGH (human growth hormone). For lidt HGH fører til for tidlig ældning og gør fedtforbrændingen træg. Nok HGH vender derimod aldringsprocessen og gør din krop til en sand fedtforbrændingsmaskine.
• Give fordøjelsen en pause, hvilket bl.a. fremmer afgiftningen.
• Normalisere niveauet af hormonet ghrelin, der fortæller kroppen at den er sulten. Det kan også være med til at styre overspisning.
• Reducere niveauet af “dårligt” kolesterol (LDL), men ændrer ikke ved det “gode” kolesterol (HDL). Dette reducerer risikoen for hjertetilfælde.

LÆS OGSÅ: Begyndertips til moderat faste. Sådan kommer du i gang

Er faste for alle?

En af de store fordele ved moderat faste det psykologiske ved ikke at være på “rigtig slankekur” hele tiden, og konstant være påpasselig omkring, hvad du “må” spise.

Men selvom 5:2-diæten slås op på, at man kan spise som man vil i de 5 dage, hvor man ikke faster, vil mit råd dog altid være, at du ikke går all in på fastfood, sukker og alkohol.

Næringsfattig mad som pomfritter, slik, chips og sodavand er og bliver dårligt for dit helbred – også selvom du faster to dage om ugen. Så prøv at spise sundt, friskt og næringsrigt på dine “almindelige” kostdage.

Mange bliver overraskede over, hvor let det egentlig er at nøjes med ganske lidt mad, når beslutningen om at holde en mad-pause er taget. De fleste klarer det, fordi de ved, at “i morgen kan jeg spise normalt igen”.

Men det er ikke alle, der vil have success med at faste. Det gælder f.eks., hvis du bliver dårlig, får kvalme eller ekstremt humørsvingende, når der går længere tid mellem, du får mad.

Så er der en stor risiko for, at du for vil overkompensere, når du så må spise, ved at indtage alt for mange kalorier. Og så ryger fidusen med den moderate faste.

Giv moderate faste et forsøg med f.eks. en uge eller to på 5:2-diæten. Så finder du ud af, om det er noget for dig.

Natte-fasten er et godt alternativ

Du kan også prøve den såkaldte natte-faste, hvor du holder dig fra mad i 12 timer pr. døgn.

I de fleste småbørnsfamilier spises der aftensmad ret tidligt, hvilket ofte resulterer i, at mor og far spiser endnu en runde, når ungerne er puttet. Ind I mellem bliver det en nr. 2 omgang aftensmad.

Andre gange bliver det til store mængder kage, slik og cola i sofaen inden sengetid.

Uanset er der rigtig mange kalorier at spare på denne konto, hvis køkkenet (inkl. slikskabet) er lukket fra f.eks. kl. 19 – 07. Det kan også hedder fra kl. 18 – 06 eller kl. 20 – 08, hvis det passer bedre med familiens aften/morgenrytme.

Læg mærke til den lethed, du vågner med i kroppen om morgenen, når du har natte-fastet. Din krop har fået lov til at restituere sig i fred og ro i nattens løb, fordi maven ikke har været proppet med mad, der skal fordøjes.

NB: Du bør ikke faste, mens du er gravid eller ammer!