Begynder-tips til succes med faste

Er du faste-nybegynder? Mange motiveres af vægttabet, der følger med moderat faste som 5:2-kuren. Her får du menuforslag og tips til at klare at faste.

Er du nybegynder, når det gælder faste? Her er et par gode begyndertips og forslag til, hvordan du får success med moderat faste.

Moderat faste, f.eks. 5:2-diæten, er ikke helt blottet for mad som “rigtig” faste ellers er. På 5:2-diæten spiser du kun 25 % af en normal dagsration to af ugens dage. De sidste 5 dage spiser du normalt.

Du kan selv vælge, hvad de 500 kcal skal bestå af. Men det smarteste er selvfølgelig at få så meget mæthed og næring for de relativt få kalorier.

Moderat faste giver en masse sunde fordele. Men de fleste kaster sig nok ud i at faste pga. vægttabet, der følger. Læs mere om moderat faste her

NB: Du bør ikke faste, mens du er gravid eller ammer.

Forslag til dine 500 “bland selv-kalorier”

Morgenmad:

• 1 spsk rosiner (42 kcal), 3 spk græsk yoghurt fedtfri (24 kcal), 4 mandler (28 kcal) = 194 kalorier
• To kogte æg og 1,5 dl appelsinjuice = 190 kalorier.
• 150 g letyoghurt, et æble og en banan = 210 kalorier.
• Havregrød af 40 g havregryn og 3 dl skummetmælk = 265 kalorier.

Frokost:

• Røræg af to æg og en smule skummetmælk samt to grillede tomater = 170 kalorier.
• 300 g vandmelon = 96 kalorier.

Aftensmad:

• Tun-salat med 110 g dåsetun, salat og agurk, 1 tsk let dressing, 1 mini-pitabrød = 230 kalorier.
• 200 g baked beans og 150 g bagt kartoffel = 320 kalorier.
• 120 g stegt kyllingbryst, lidt soyasovs og 200 g stegte grønsager = 280 kalorier
• 2 skiver roastbeef, 100 g gulerødder, 100 g broccoli, 150 g kartoffelmos, 2 spsk sovs = 310 kalorier

Tips til succes med faste

• Sørg for at drikke nok vand i løbet af dagen, så du ikke bliver dehydreret.

• Læg hård træning eller andre fysisk hårde aktiviteter på de dage, hvor du ikke faster.

• Du kan få problemer med at sove de dage, hvor du faster. Skær ned på koffeinholdige drikke og/eller erstat dem med kamillete.

• Man kan risikere at få dårlig ånde af faste. Tyg en dusk persille eller sukkerfrit tyggegummi.

• Mange kvinder får i forvejen for lidt jern, og med to dages moderat faste om ugen, øges risikoen for jernmangel. Tag en multivitamin- og mineralpille.

• Det kan være svært at koncentrere sig på dage, hvor du kun spiser lidt. Det kan derfor være smart ikke at faste på dage, hvor du skal præstere noget ekstraordinært på jobbet, til eksamen eller lignende. Hvis det er muligt, så undgå også lange bilture (hvor du selv er chauffør).

Tjek kalorieindholdet

For at holde dig til kun 500 kalorier på en dag, er det vigtig at tænke over, hvor mange kalorier de enkelte madvarer indeholder.

Nogen kan du næsten spise så meget af, du vil, såsom salat og agurk, mens andre madvarer indeholder overraskende mange kalorier. For eksempel indeholder rosiner flere kalorier pr. 100 gram end bacon!

Her er nogen eksempler på kalorieindhold pr. 100 gram madvare:

Salat: 15 kcal

Agurk: 10 kcal

Løg: 38 kcal

Appelsinjuice: 42 kcal

Rosiner: 292 kcal

Bacon: 244 kcal

Hvide ris: 355 kcal

Havregrød: 95 kcal

Kyllingbryst uden skind: 105 kcal

Avokado: 193 kcal

Banan: 103 kcal

Peanuts: 561 kcal

Chokolade: 547 kcal

Popcorn: 520 kcal

vandmelon

NB: Du bør ikke faste, mens du er gravid eller ammer.

Artiklen er markeret med følgende tags:

Faste Vægttab Sund kost