Sådan påvirker hormoner dine delte mavemuskler [Læs eller Lyt]

Vidste du, at din rectus diastase ændrer karakter hen over måneden i forhold til din menstruationscyklus?

Det behøver ikke at være problematisk, men kan bestemt være det – og kan endda bremse helingen af din rectus diastase (altså delte mavemuskler) – hvis du ikke tager visse forholdsregler.

Få artiklen læst op

Visse hormoner gør nemlig kroppens bindevæv mere eftergivende eller ”slapt” i en periode, inkl. bindevævet i linea alba – altså dér, hvor de delte mavemuskler ”sidder”.

Det gælder især de hormoner, der suser gennem kvindekroppen omkring graviditet og amning og hen over en menstruationscyklus.

Men også andre hormoner, der er mere forbundet med livsstil, har betydning for dit bindevæv og helingen af delte mavemuskler generelt.

Hvad er delte mavemuskler?

Delte mavemuskler (rectus diastase) er en svækkelse af det bindevævsstrøg, der løber lodret gennem mavens midterlinje (linea alba), så dette strækkes og bliver tyndt og svagt.

Delte mavemuskler ses ofte i forbindelse med graviditet og her spiller hormoner en central rolle, når rectus diastasen opstår.

Men også når man forsøger at samle de delte mavemuskler igen efter graviditeten, har hormoner en stor betydning for, hvordan helingen skrider frem. Det er fordi visse hormoner har en effekt på bindevævet og endda på udviklingen af rectus diastasen i første omgang.

Det er vigtigt at forstå, hvordan disse hormoner påvirker kroppen og rectus diastasen. Både så du kan tage visse forholdsregler på bestemte tidspunkter i din menstruationscyklus.

Men også så du ikke går i panik, hvis du oplever, at din rectus diastase pludselig synes værre end ellers.

Det vil altså sige, at hvis du måler dine delte mavemuskler med nogle ugers mellemrum og vi antog, at du hverken har gjort noget, der forværrede (uheldige bevægelser eller forkert træning) eller forbedrede din rectus diastase (de rette træningsøvelser), ville udfaldet af testen sandsynligvis ikke være helt ens.

Du ville sikkert kunne spore en forskel. Både i bredden, dybden og fastheden af diastasen.

Hvorfor har vi hormoner?

Allerførst skal det siges, at hormoner er super ønskbare og helt nødvendige for, at kroppen kan fungere, som den skal.

 Kroppen bruger hormoner til at sende kemiske beskeder fra bestemte kirtler og rundt til organer og væv.

Hormoner er med til at styre og regulere vigtige processer i kroppen som søvn, fordøjelse, humør og selvfølgelig kvinders menstruationscyklus og graviditet, som dette primært skal handle om.

Der findes mange forskellige hormoner. Her skal vi kigge på fire hormoner, der har særlig betydning for dig, der har delte mavemuskler.

Relaxin

Måske har du allerede hørt om hormonet relaxin i forbindelse med graviditet. Når vi er gravide, er hormonet relaxin nemlig massivt til stede i kroppen allerede helt fra starten.

Relaxin-niveauet topper faktisk i 1. trimester og får maven til pludselig at poppe pga. den øgede eftergivenhed, som hormonet giver.

Relaxin kan man kalde et ”slapper-hormon”. Allertidligst i graviditeten er relaxin med til at blødgøre livmodervæggen for at tillade befrugtningen og beskytte fosteret, så eventuelle sammentrækninger i livmoderen ikke forårsager, at graviditeten udstødes.

Relaxin afslapper blodårerne, så der kan ske en øget blodtilførsel til maven, fosteret og moderkagen. Blodårerne ind og ud af nyrerne afslappes af relaxinet og muskler og bindevæv bliver blødere – inkl. linea alba – så fosteret får plads til at vokse i din mave.

Desuden gør relaxin ligamenter i bækkenet mere eftergivende, så der bliver lidt mere plads i fødselskanalen op til fødslen.

Relaxin-niveauet flader ud i 2. trimester, men er stadig forhøjet, og stiger så igen op til fødslen for at tillade at alt udvider sig og fosterhinderne går i stykker, så vandet kan gå og baby komme ud.

Relaxin bliver i kroppen i adskillige uger efter fødslen for at hjælpe med mælkeproduktionen og forbliver forhøjet, så længe man ammer.

Både relaxin og andre hormoner, der gør mælkeproduktion mulig, bliver i systemet i ca. 3 måneder efter fuldt ammestop.

Under graviditet sker der som sagt en markant øgning af relaxin. Men relaxin er faktisk også til stede i kvindekroppen hver måned. Sammen med progesteron øges relaxin-niveauet gradvist indtil Dag 26 i menstruationscyklussen.

Østrogen og progesteron

Østrogen og progesteron er de to primære kvindelige hormoner og er naturligt tilstede i en normal 28 dages menstruationscyklus.

Østrogen topper på Dag 14 ved ægløsning og derefter dropper østrogen-niveauet for så at øges igen omkring Dag 25-26 lige før menstruationen.

Når østrogen-niveauet er høj giver det en øget blødhed kroppens bindevæv. Faktisk viser undersøgelser, at det især er i disse perioder, hvor østrogen-niveauet er højt, at kvinder pådrager sig skader.

Progesteron-niveauet begynder at stige efter ægløsning og topper også omkring Dag 25-26. Progesteron har samme afslappende eller eftergivende effekt på bindevævet.

Lige før menstruationen, hvor der både er meget østrogen og progesteron i kroppen, oplever mange kvinder flere ryg- og bækkensmerter pga. den øgede eftergivenhed i led og ligamenter omkring bækkenet. Denne eftergivenhed eller blødhed kan også ses i linea alba.

Når man er gravid, øges progesteron-niveauet stødt, hvilket bidrager til en øget hypermobilitet – altså at den gravides led bliver så bevægelige, at leddene nemmere kommer forbi deres normale yderstilling og der kan opstå overbelastninger eller skader.

Det vil altså sige, at der er tidspunkter på måneden, hvor dit bindevæv er mere sårbart for at bliver overstrakt eller beskadiget end andre tidspunkter. Det er især midt i og i slutningen af menstruationscyklussen (omkring Dag 14 og Dag 26), at der er risikoen for at få skader på bindevæv.

Især på Dag 26 er det hele tre ”slapper-hormoner”, der topper: relaxin, østrogen og progesteron. Så der er ikke noget at sige til, hvis du føler, at alt bliver løsere og du har dårligere fat i både mavemuskler og bækkenbund på disse tidspunkter – der sker en hel masse i din krop nede på det cellekemiske plan.

Kortisol

Hormonet kortisol kaldes også for et stress-hormon. Det er bl.a. vigtigt for søvn, immunforsvaret og for bindevævet.

Flere ting kan øge niveauet af kortisol i kroppen og en nyfødt baby, søvnmangel eller langtidsstress er bestemt nogle af faktorerne.

Når man har et for højt kortisol-niveau, begynder kroppen at nedbryde bindevæv, muskler og knogler. Kroppen leder efter en alternativ næringskilde (sukker) til at fodre hjernen med, der kører i alt for højt gear.

Det vil også sige, at for meget stress er dårlige nyheder for dig, der er ved at samle delte mavemuskler, idet stresshormonet kortisol simpelthen nedbryder linea alba.

Så det gælder om at nedbringe de faktorer, der stresser dig, så meget du kan. Små ting kan gøre en forskel: At tage et par dybe vejrtrækninger, meditere, forsøge at få lidt mere eller lidt bedre søvn.

Selvom du har en nyfødt og der sandsynligvis er ringe muligheder for at få 8 sammenhængende timers søvn hver nat, kan mindre forbedringer også gøre en stor forskel.

Vores kortisol-niveau dropper naturligt mellem kl. 20 og 22 om aftenen, så vi kan understøtte dette drop ved f.eks. ikke at drikke kaffe om aftenen, udsætte os selv for meget skærmlys eller beskæftige os med alt for sindsoprivende ting (diskussioner med partneren, voldsomme tv-programmer o.lig.).

Delte mavemuskler starter i graviditeten

Flere faktorer gør gravide særligt udsatte for delte mavemuskler: For det første gør de tre ”slapper-hormoner” (relaxin, østrogen og progesteron) altså bindevæv og led markant blødere.

Derudover fylder baby stadig mere i livmoderen og skubber ud på bindevævet. Kropsholdning ændrer sig under graviditeten, men har måske allerede været skidt, før man blev gravid.

Der kan være en uheldig balance mellem de inderste og yderste muskler. Oftest betyder det, at kroppen bruger de forkerte muskler til at stabilisere kropskernen.

Man bruger måske også sin kerne forkert under belastning (træning, hverdagsbevægelser, ved afføring osv.), så man gentagne gange og med stor kraft belaster sit bindevæv i linea alba.

Disse faktorer er alle sammen medvirkende til, at gravide er meget udsatte for at få delte mavemuskler – og er så almindeligt hos kvinder der har fået børn.

Det er vores kernemuskler, der skal trænes, så der ikke lægges ekstra pres på bindevævet. På den måde gør velfungerende musklerne op for det svage bindevæv.

Opsummering

Denne øgede eftergivenhed i bindevævet kan således også gøre, at en eksisterende rectus diastase synes dybere og bredere, hvis man måler den på disse tidspunkter.

Derfor skal du være lidt ekstra omhyggelig med, hvad du laver af træningsøvelser og andre fysiske aktiviteter på netop disse dage, så du undgår skader og forebygger yderligere at belaste dine delte mavemuskler.

Brug den gode 360 grader paraply-vejrtrækning.

Mærk efter, at du både får aktivering så vel som afspænding af bækkenbund og mave, når du træner og iøvrigt er aktiv i din hverdag.