VIDEO: Tjek om dine mavemuskler er delte
Video: Test dig selv for delte mavemuskler (rectus diastase). Sådan tjekker du nemt selv, om du har delte mavemuskler efter graviditet.

Sådan tjekker du for delte mavemuskler
- Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.
- Sæt den ene hånds fingerspidser lodret midt på maven et par centimeter over navlen. Fingerspidserne skal stå horisontalt på maven. Slap af i mavemusklerne.
- Pres fingrene let ned i maven, og løft så langsomt hovedet (ikke skuldrene) lidt op fra gulvet.
- Hvis du mærker, at fingerspidserne ryger ned i en fordybning mellem de lige mavemusklers to “baner” på over 2 fingerbredder, har du en rectus diastase. En seperation på under to fingre er normalt, men kan oftest stadig forbedres (gøres mindre) med de rette øvelser.
- Gentag testen et par centimeter under navlen samt på højde med dine nederste ribben.
- Noter dig fordybningens bredde (målt i fingerbredder), dybde og bundens fasthed.
Hos del fleste vil opdelingen være størst lige omkring navlen. Hos nogle kvinder vil rectus diastasen dog strække sig i hele linea albas længde fra brystben til kønsben.
Hvis testen afslører et hul på mere end tre fingerbredder eller det er ubehageligt at lave denne test, så lad dig læge tjekke dig for brok. Har du et større brok, kan det være skyld i, at din rectus diastase ikke heler op som den burde.
Den gode nyhed er, at du med den rette træningsindsats kan forbedre din rectus diastase dramatisk eller endda lukke den helt.
Samtidig kan du komme af med “mor-topmaven” og slipper for rygproblemerne. Det er da fordele, der er værd at arbejde for, ikke?
Kom af med mor-topmaven og luk din rectus diastase med Superfit Mor’s mavetræningsprogram: Flad Mave Online – mavetræning for mødre
Artiklen er markeret med følgende tags:
Rectus diastase Test for delte mavemuskler Delte mavemuskler Video Rectus diastaseKunne du lide denne artikel? Del den!