“Jeg er da for ung til overgangsalder!?!”
Allerede i starten af 40'erne er det slet ikke unormalt at mærke symptomer på begyndende overgangsalder/perimenopause som træthed og vægtøgning og ømme led.
I Danmark er vi i gennemsnit 50,6 år, når vi stopper med at have menstruation, altså det der hedder. menopausen.
Optakten hertil kalders perimenopause, og den kan tage op til 10 år.
Derfor er det overhovedet ikke unormalt at mærke symptomer som træthed og vægtøgning og dårlig søvn og ømme led, når man er begyndelsen af 40’erne.
Overgangsalder eller menopause?
Kan vi først tale lidt om ordet overgangsalder? Jeg er ikke vild med det ord. Jeg synes, det er støvet og tungt og trist. Derfor bruger jeg hellere ordet menopause, som jeg synes har lidt mere power.
Men for nylig var der en af mine deltagere, der skrev til mig og sagde, hun mente, at der ikke var så mange der kendte ordet menopause som overgangsalder, og de fleste kvinder nok forbinder overgangsalderen med noget der foregår slutningen af 50’erne. Og sådan er det jo ikke.
Statistisk set er de fleste af os godt i gang med begyndelsen til overgangsalderen, når vi er midt i 40’erne, med større eller mindre symptomer.
I Danmark er vi i gennemsnit 50,6 år, når vi stopper med at have menstruation, altså det der hedder. menopausen.
Optakten til det, perimenopause, kan tage op til 10 år.
Derfor er det overhovedet ikke unormalt at begynde at mærke symptomer som træthed og vægtøgning og dårlig søvn og ømme led, når man er begyndelsen af 40erne.
De fleste forbinder nok overgangsalderen med hedeture. Men hedeture er faktisk en af de symptomer, der typisk kommer lidt senere i vores perimenopause.
Så derfor kan vi ikke rigtig sige, “Nå, men jeg er kun 45, og jeg har ingen hedeture, så derfor kan jeg i hvert fald ikke være i overgangsalderen”.
Det svarer lidt til at sige, “Nå, men jeg havde ikke nogen bumser, da jeg var teenager, derfor slap jeg for puberteten.”
Alle kvinder skal igennem overgangsalderen. Vi rammes forskelligt, og symptomerne kan være forskellige, men ingen går fri.
Den eneste måde at undgå det på, det er at stille træskoene, før vi kommer så langt, og det er vi jo ikke interesseret i.
Og konsekvenserne i vores krop af de her ting, de er der også, uanset om du mærker noget til, at der er gak i dine hormoner eller ej.
På den lange bane så påvirkes din blodkar, dine knogler, dit muskelvæv, dine inflammationsniveauer, din hjerne, rigtig mange systemer påvirkes af, at dine hormoner, de ændrer sig i den her periode.
Heldigvis er der rigtig mange ting, vi kan gøre for at afbøde de her alvorlige langsigtede konsekvenser, og for at få det rigtig meget bedre nu og her.
Men det første vi skal gøre er selvfølgelig at blive opmærksom på, at det er overgangsalderen/perimenopausen/menopausen, der er på færde i vores krop.
Artiklen er markeret med følgende tags:
MenopauseKunne du lide denne artikel? Del den!