Happy hips: Bedre kernetræning med hoftemobilitet

Vil du ha' flad mave? Eller blive bedre til at løbe? Eller vil du blive fri af lændesmerter? Så er god hoftemobilitet ikke til at komme udenom!

Uanset om målet er at træne maven flad eller blive bedre til at løbe, så er god hoftemobilitet ikke til at komme udenom.

Stramme hofteled reducerer nemlig effekten af din mave- og bækkenbundstræning og gør det mærkbart vanskeligere at løbe kernevenligt.

Din lænd trækker læsset, hvis dine hofter er stramme

Bøvler du med lændesmerter, er god mobilitet i dine hofter endnu vigtigere!

Hvis du er stram i dine hofteled, rykker den bevægelighed hofterne skulle tage sig af, videre ud i kæden – ofte op til lænden.

Det kan resultere i genstridig ømhed og smerte i lænden ved hverdagsbevægelse som rengøring og havearbejde … og ved mavetræning og løb.

Andre læser: 3 overraskende ting, der gør løb lettere for os mødre

Motion is lotion for dine hofter

Bevæg dine hofter langsomt og kontrolleret i alle retninger og ikke kun statiske stræk. 

Bevægelse “smører” nemlig dine hofteled, øger blodcirkulation og forbedrer kontakten til og derpå styrke i alle musklerne omkring hofterne dvs. hoftebøjere, baller, inderlår, såvel som bækkenbund, lænd og nedre mave. 

Du opnår bedre resultater med din kernetræning, hvis dine musklerne omkring bækkenet ikke er låste, men afbalancerede og har fri bevægelighed. 

Deltagerne siger: Sådan holder Agnieszka sine rygsmerter væk
Prøv også: To gode stræk for hals og nakke (den ene er lidt fjollet)