ADHD og overgangsalder: Symptomer allerede fra 35 år
Nyt studie finder kraftigere perimenopause-symptomer hos ADHD-kvinder allerede fra 35 års alderen.
Er du kvinde med ADHD – eller har du en mistanke om, at du måske har det? Så skal du læse med her. Især hvis du er i 30’erne. For et nyere studie har fundet noget ret opsigtsvækkende.
Et stort islandsk studie har fundet ud af, at kvinder med ADHD rapporterer markant kraftigere symptomer på perimenopause end kvinder uden ADHD.
Og forskellen viser sig allerede fra 35-årsalderen!
Studiet omfatter 5392 islandske kvinder mellem 35 og 55 år, hvoraf 535 havde ADHD.
54,2 % af kvinderne med ADHD havde svære perimenopausale symptomer mod 30,1 % af kvinderne uden ADHD.
Forskellen gjaldt både psykiske og fysiske symptomer samt gener fra underlivet, f.eks. seksuelle problemer, blæreproblemer og vaginal tørhed.
Dét, de islandske forskere fandt ud af om timingen af generne, var også mega interessant!
Hos kvinderne med ADHD var symptomerne kraftigst allerede i alderen 35-39 år.
Hos kvinderne uden ADHD toppede symptomerne først i gruppen 45-49 år.
Forskerne mener, at det simpelthen kan pege på, at perimenopausen starter tidligere hos kvinder med ADHD.
Her skal vi dog lige passe på med at drage forhastede konklusioner.
Betyder det, at perimenopausen starter tidligere hos ADHD’ere?
Studiet målte kvindernes selvrapporterede symptomer med Menopause Rating Scale. Det målte altså ikke kvindernes hormoner eller fastslog biologisk, hvornår den enkelte kvindes perimenopause begyndte.
Derfor kan vi ikke sige, at kvinder med ADHD biologisk går tidligere i perimenopause.
Vi kan konkludere, at ADHD-kvinderne rapporterer markant kraftigere perimenopausale symptomer og at forskellen er særlig stor allerede fra 35-39 års alderen – og at forskerne bag studiet selv skriver, at det tyder på, at kvinder med ADHD starter perimenopausen tidligere end kvinder, der ikke har ADHD.
Hvad har østrogen og ADHD med hinanden at gøre?
Her bliver det ekstra interessant, hvis du har ADHD og nærmer dig overgangsalderen.
Østrogen er jo et af de mest centrale kønshormoner, der kommer på en seriøs rujchetur, når vi rammer perimenopausen. Og østrogen påvirker langt fra kun vores æggestokkene og evne til at blive gravide.
Østrogen påvirker også hjernen og deriblandt dopaminsystemet.
Netop dopamin spiller en central rolle i ADHD og i funktioner som opmærksomhed, motivation, belønning og vores evne til at komme i gang med og gennemføre en opgave.
En mulig forklaring er derfor, at kvinder med ADHD kan være særligt sårbare over for de hormonelle udsving, der begynder i perimenopausen.
Forskning peger på en sammenhæng mellem hormonelle ændringer og ADHD-symptomer hos kvinder, men vi ved endnu ikke præcis hvordan og hvor meget.
Det kan måske også være en del af forklaringen på, hvorfor nogle kvinder først opdager deres ADHD midt i livet.
Har du ADHD, er du født med det. Så det opstår selvfølgelig ikke pludselig som 38- eller 45-årig. Men kvinder med ADHD bliver ofte diagnosticeret sent, og nyere forskning peger på, at de hormonelle forandringer omkring perimenopausen kan forværre – eller simpelthen gøre det sværere at kompensere for – ADHD-symptomer, som kvinden måske har levet med hele sit liv.
Måske har du indtil du kommer i overgangsalderen, kunnet holde sammen på arbejde, familie, aftaler, følelser og de 117 andre bolde i luften ved at bruge enormt meget energi på struktur og strategier.
Men når hormonerne begynder at svinge, bliver søvnen også dårligere og hjernetågen trækker sammen i hovedet. Samtidig kan de eksekutive funktioner – altså evnen til bl.a. at planlægge, prioritere, komme i gang og holde overblik – blive endnu mere pressede.
Pludselig virker de gamle strategier ikke længere.
For nogle kvinder kan resultatet være burnout eller følelsen af, at hele det system, de hidtil har fået livet til at fungere med, pludselig bryder sammen.
Det betyder ikke, at perimenopause giver ADHD. Men hos nogle kvinder kan den måske være dét ekstra pres, der gør en hidtil uopdaget ADHD langt mere synlig – også for dig selv.
Det kan måske også være en del af forklaringen på noget, mange kvinder med ADHD fortæller: At deres ADHD pludselig føles sværere at håndtere fra slut 30’erne/start 40’erne.
Hvad med andre neurodivergente kvinder?
Det islandske studie handler specifikt om overgangsalder og ADHD, så resultaterne kan ikke uden videre overføres til alle neurodivergente kvinder.
Men ADHD er ikke den eneste form for neurodivergens, hvor menopauseovergangen kan opleves anderledes.
Forskning på kvinder med autisme peger også på, at overgangsalderen kan være særligt belastende. Flere studier har blandt andet fundet:
- Flere og kraftigere psykiske og fysiske symptomer.
- Større følsomhed overfort f.eks. lyd, lys og andre sanseindtryk.
- Større negativ påvirkning af hverdag og livskvalitet.
Vi ved stadig alt for lidt om samspillet mellem neurodivergens, kvindelige kønshormoner og perimenopause. Men én ting er sikkert: Den neurodivergente hjerne fortjener langt mere opmærksomhed, når vi taler om kvinders overgangsalder.
Kilder
· Jakobsdóttir Smári et al. (2025): Perimenopausal symptoms in women with and without ADHD: A population-based cohort study
· Charlton et al. (2025): Self-Reported Psychological, Somatic, and Vasomotor Symptoms at Different Stages of the Menopause for Autistic and Non-autistic People
· Erwin et al. (2025): The Transition to Menopause for Autistic Individuals in the US: A Qualitative Study of Health Care Challenges and Support Needs
· Grant et al. (2025): Autism and the Menopause Transition: A Mixed-Methods Systematic Review
Kunne du lide denne artikel? Del den!
