Autistisk burnout: Når du har “taget dig sammen” (alt) for længe

Du kender måske udtrykket “udbrændthed”, når det bruges i forbindelse med, at en person går ned med flaget pga. en længerevarende belastning på arbejdet. Måske efter en lang periode med ekstrem travlhed og for få hænder til at klare opgaverne, mobning eller et giftigt psykisk arbejdsmiljø på jobbet.

Autistisk burnout – eller autistisk udbrændthed – kan ligne det. Men årsagen skal bare ikke udelukkende findes i jobbet, men i hele den autistiske persons liv og hverdag.

Autistisk burnout er ikke en officiel diagnose, og forskningen er først indenfor de senere år begyndt at interessere sig for fænomenet. Der findes heller ikke en facitliste over, præcis hvordan autistisk burnout ser ud. 

Til gengæld går nogle mønstre igen både i forskningen og i de beskrivelser, vi hører igen og igen fra mennesker, der har oplevet autistisk burnout.

Hvad er autistisk burnout?

I et studie fra 2020 beskrev forskerne autistisk burnout som en tilstand, der opstår efter længere tids belastning, når kravene til den autistiske person overstiger de ressourcer og den støtte, der er til rådighed.

Tre ting gik særligt igen:

• Langvarig og gennemgribende udmattelse
• Nedsat funktionsevne
• Markant lavere tolerance over for stimuli

En systematisk gennemgang fra 2025 af 48 studier med mere end 4000 autistiske deltagere fandt lignende mønstre.

Autistisk burnout kan ligne arbejdsrelateret udbrændthed, og der er overlap. 

Men hvor arbejdsrelateret udbrændthed er pr. definition knyttet til kronisk stress på arbejdet, kan autistisk burnout kan skyldes den samlede belastning på tværs af hele livet.

Arbejdet kan sagtens være en del af dét regnestykke, der ikke går op. Men det er også f.eks. sociale krav, forandringer, maskering og for voldsomme sanseindtryk og samtidig for lidt mulighed for alenetid, stimming, særinteresser og restitution.

Man skal altså kigge på hele det samlede billede af ens liv.

Hvordan kan autistisk burnout føles?

Helt almindelige hverdagsopgaver kan pludselig blive uoverskuelige. Det kan være svært at planlægge, træffe beslutninger, lave mad, svare på beskeder eller holde styr på aftaler.

Samtidig kan sanserne blive langt mere følsomme, så f.eks. lyde, lys, lugte og berøring bliver sværere at håndtere. Nogle får større behov for at trække sig socialt eller oplever, at ting, de normalt fint kan klare, pludselig kræver langt mere energi.

Dertil kommer den fysiske og mentale udmattelse, som sjældent forsvinder efter en god nats søvn – hvis sådan en overhovedet er indenfor rækkevidde – eller en weekend på sofaen.

Det betyder ikke, at alle oplever alt dette. Autistisk burnout kan se forskelligt ud fra person til person.

Hvorfor opstår det?

Forskningen peger blandt andet på langvarig sensorisk og social overbelastning, vedvarende krav, manglende støtte og konstant masking.

Masking betyder kort fortalt, at man skjuler eller undertrykker autistiske træk for at passe ind. Det kan kræve rigtig mange ressourcer. Det er som at være på overarbejde hele tiden og altid bare kunne være sig selv.

Oveni kommer alle de andre ting, livet kan finde på at smide efter et menneske: Sygdom, arbejde, familie, søvnunderskud og store forandringer.

At bede et menneske med autistisk burnout om bare at “tage sig lidt mere sammen” rammer derfor ved siden af. 

En del af problemet kan nemlig netop være, at man allerede har brugt enorme mængder energi på at tilpasse sig, holde ud og bare fungere.

Derfor er det måske ikke så underligt, at en autistisk burnout ofte kommer i kølvandet på store forandringer eller belastninger i ens liv – men ikke nødvendigvis lige oveni dem.

Man kan se autistisk burnout som et kontant “svar” på, at der simpelthen er udsolgt på ressourcekontoen.

De ekstra reserver, der skulle have hjulpet én igennem den exceptionelt krævende periode, kan allerede være brugt på at få et helt almindeligt – men alt for lidt autismevenligt – hverdagsliv til at fungere.

Særlig komplekst bliver det så, hvis man ikke engang er klar over, at man har autisme! Så er det jo svært bevidst at leve autismevenligt. Det er ekstra relevant for os sendiagnostcierede, voksne kvinder.

• 

  Kender du tegnene?

  Sådan ved du, at din overgangsalder er startet

Hvad hjælper ved autistisk burnout?

Der findes desværre endnu ikke en færdig behandlingsmanual. Og hvad der hjælper for én person er ikke nødvendigvis det samme hos en anden.

Forskningen peger blandt andet på:

• Restitution*
• Færre krav og sanseindtryk
• Tid alene
• Støtte fra omgivelserne
• Bedre forståelse af egne autistiske behov (psykoedukation)

*Under restitution kan vi både sætte egentlig søvn og fysisk hvile såvel som aktiviteter, der restituerer/genopbygger. Det er igen utrolig forskelligt, hvordan det kan se ud, men at beskæftige sig med sine særinteresser, bruge kroppen, være i naturen eller sammen med dyr kunne være gode bud på aktiv restitution.

Selvom der ikke findes en decideret “recovery-tidslinje”, så ser man overordnet, at autistisk burnout kan tage lang tid at komme sig over. For de fleste er det en længere proces at finde frem til, hvad der virker mest og bedst.

Desværre kan den autistiske burnout også vende retur, især hvis man ikke laver relevante justeringer i ens liv.

Det er sjældent “bare” et spørgsmål om at fjerne den akutte belastning (f.eks. et stressende arbejdsmiljø), holde lidt ferie, og så er kan du regne med at være tilbage på fuldt blus igen om et par uger.

Kan det også være depression, en længerevarende belastnings- eller tilpasningsreaktion?

Ja. Symptomerne kan ligne hinanden meget f.eks. udmattelse, at du trækker dig fra andre mennesker, nedsat funktionsevne og svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Man kan også godt have flere ting på én gang. Derfor giver det mening at se på hele billedet frem for automatisk at forklare alle symptomer med autistisk burnout.

Har man det alvorligt dårligt eller oplever en markant ændring i sin fysiske eller psykiske funktion, bør man tale med sin læge, en psykolog (gerne en med erfaring med neurodivergens) eller en anden relevant sundhedsfaglig person. Symptomer skal ikke automatisk forklares med autisme eller burnout.

Kilder

• Raymaker DM et al. (2020). “Having All of Your Internal Resources Exhausted Beyond Measure and Being Left with No Clean-Up Crew”: Defining Autistic Burnout. Autism in Adulthood.
• Ali D et al. (2025). Burnout as experienced by autistic people: A systematic review. Clinical Psychology Review.
• Jahandideh P et al. (2025). Low Battery Alarm; A Scoping Review of Autistic Burnout. Journal of Autism and Developmental Disorders.

• 

  Flad Mave 40+

  Vægttab, styrke og energi. Resultaterne taler for sig selv!