Hvad er kernevenlig løbeteknik?

Biomekaniske tricks fremelsker en mere dynamisk kerne, så vi skruer op for din krops naturlige stødabsorbering, når du løber.

Kernevenlig løbeteknik kan få din løbetur til at føles lettere og sjovere undervejs, fordi vi benytter os af biomekaniske tricks, der sætter kroppen bedre i stand til at tolerere impact fra hvert nedslag.

Det bliver også sjovere bagefter løbeturen, fordi den kernevenlige løbeteknik kan reducere belastningen på bl.a. knæ og hofteled betydeligt.

Du kommer sikkert godt til at kunne mærke, at din krop har været på arbejde – for den kernevenlige løbeteknik er ikke “skånetræning” og du vil stadig blive forpustet. Men det vil ikke længere føles, som om du har udøvet vold mod din krop, når du kommer hjem fra din løbetur.

Se også: 3 overraskende ting, der gør løb lettere for morkroppen

Biomekanik gør dit løb lettere

Den kernevenlige løbeteknik er bygget op omkring 6 centrale teknikjusteringer, der rykker lidt på måden, vi løber på. Det er bl.a. placeringen af vores tyngdepunkt, åndedræt og armbevægelser, der skal bane vejen til et mere kernevenligt løb.

Nogle af disse 6 teknikjusteringer er nemme og kan umiddelbart implementeres allerede fra første løbetur, du tager med den kernevenlige løbeteknik.

Hvis netop dine udfordringer hovedsageligt har haft rod i en af disse ‘nemme’ justeringer, ser vi ofte, at du mærker en stor forskel på dit løb helt fra start – og det er jo en kæmpe øjenåbner og virkelig noget, der motiverer til at blive ved med løbetræningen.

Videoen her er et lille kig ind i instruktionsdelen i løbeprogrammet. Den er én af 19 små instruktionsvideoer i Superfit Mor’s online løbeprogram, Løb Kernevenligt

Tørtræning hjælper dig til et bedre løb

Det kan være meget forskelligt fra person til person. Men andre af de 6 teknikjusteringer kan være lidt sværere at få skovlen under.

Det kan der være flere årsager til. F.eks. kan ustabilitet i kernen, en dysfunktionel bækkenbund elller ‘bare’ stramme hasemuskler være grunden til, at det er svært at ændre dit nuværende løbebevægemønster.

Læs også: Sig hej til Sports-bh’en for dit underliv

Her gælder det om at være vedholdende med sin tørtræning, hvilket er hvad jeg kalder de mange forskellige gulvøvelser, vi har med i Løb Kernevenligt.

Tørtræningsøvelserne dæmmer nemlig op for de stramme muskler eller den dårlige neuromuskulære kontakt, der kan være den bagvedliggende årsag til, at løb på nuværende tidspunkt bare ikke føles særlig fedt for dig.

Heldigvis kan de 6 teknikjusteringer samt målrettet tørtræning hjælpe dig med dit løb og hurtigt skrue op for din løbeglæde igen.

Læs også Johanne-Grys (mor til 2) oplevelse med Løb Kernevenligt

Artiklen er markeret med følgende tags:

Løb Kernemuskler