Kalorielet og hurtig: Proteinskum
Med kun 3 ingredienser kan du lave proteinskum – en hurtig og kalorielet dessert til folk, der træner eller vil tabe sig.
Proteinskum er en af de den nemmeste desserter, jeg kender. Og pga. dens lave kalorieindhold og høje proteinindhold, er den perfekt til folk, der træner og/eller vil tabe sig.
Der er kun 3 ingredienser i det her himmelske proteinskum. Og der er også 3 ting, jeg er VILD omkring den:
- Smagen (Ben & Jerry’s go home!)
- At den er så hurtig at lave og
- At den virkelig tilfører noget protein til systemet uden, at der følger ret mange kalorier med.
Til 2-3 mellemstore portioner skal du bruge:
- 200 g frosne skovbær.
- 50 g proteinpulver med vanillesmag.
- 5-10 spsk. kogende vand.
Blend hele baduljen. Hæld op i en skål evt. med et par friske bær på toppen – og vupti! Du har en lækker dessert eller blot en snack efter træning.
Obs: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man koger frostbær før brug. Det gør jeg altså ikke altid, når det bare er til mig selv. Hvis jeg serverer (købe-)bær fra frost til andre mennesker, især mindre børn, så gør jeg. Men det skal man naturligvis gøre, som man har det bedst med.
Kunne du lide denne artikel? Del den!