Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at løbe igen

"Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at løbe igen"

Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at løbe igen – ikke engang efter mine børn på legepladsen eller på deres cykler, og det pinte mig!

Et stykke tid efter fødslen af min datter, som nu er 2 år, fik jeg konstateret nedsynkning af både endetarm og blære.

Det bevirkede, at jeg hverken kunne hoppe eller løbe to skridt, uden at jeg følte alt ville falde ud af mig. Tyngdefornemmelsen, både for- og bagtil, var SÅ ubehagelig og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme til at løbe igen. 

Efter et besøg hos lægen og gynækologen, blev jeg tilbudt en operation for nedsynkningen af endetarmen – og blev frarådet operation af blæren. Operation gik efter planen og jeg opdagede hurtigt at jeg bedre kunne bevæge mig og ved at knibe i bækkenbunden, kunne jeg nu løbe de to skridt efter børnene på cyklen. 

Jeg har opnået rigtig gode resultater med Thoras Mor-Mave-Program, “Flad Mave Online (FMO)”, så da hun i foråret 2023 lancerede både bog og online løbeprogram, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle have en chance. 

Jeg blev blæst bagover allerede i introduktionen, hvor “Skihopperen” øves uden bevægelse.

Allerede dér kunne jeg mærke, at min bækkenbund reagerede anderledes og på min første tur med Kombiløb 1 i ørene, var jeg overbevist om, at dette program med teknikjusteringerne ville blive en game changer for mig, da jeg ikke følte tyngdefornemmelse i underlivet!

Løbeintervallerne er med deres 40 sekunders løb – 2 minutters gang, overskuelige for nybegyndere.

I de første 6 uger med løbetræningen, løb jeg ca. 10 gange med Kombiløb 1, kombineret med nogle af de forskellige tør-træningssessioner, som øger mobiliteten og smidigheden, og FMO.

Jeg mærkede efter få løbeture, at fornemmelsen i kroppen under løb var lettere og mindre anstrengende. I den seneste uge er jeg begyndt at kombinere Kombiløb 1 og -2.

Det er hårdt – men hvor er det en fornøjelse igen at kunne snøre løbeskoene, nyde den friske luft og føle velværen ved og efter løb, på egen krop! 

Så hermed mine varmeste anbefalinger til Thoras løbeprogram. Rigtig god løbetur!

Tak Thora!

Anette