"Jeg har knækket koden! Jeg skal dælme love for, at der er sket noget på kun 6 uger"

Jeg har knækket koden! Eller det har du jo faktisk – og det er en vild oplevelse, fordi jeg har kæmpet med at tabe mig hele året mere eller mindre, og det gik faktisk den forkerte vej uanset, hvad hulan jeg prøvede!

Det er jo sjovt, fordi selvom jeg var temmelig aktiv og faktisk rigtig stærk; så kæmpede jeg alligevel med en masse skavanker, som er kommet ud af det blå.

Min krop restituerede bare ikke på samme måde, jeg var træt og resultaterne udeblev lige pludselig – og jeg fik ondt.

Indtil jeg prøvede dit forløb!

Så skal jeg dælme love for, at der skete noget.

Og det på trods af, at jeg ikke er lykkes 100 % (hvilket jeg godt ved er en MEGET dårlig målestok, for sådan fungerer det virkelige liv altså bare ikke).

Jeg har tabt 3 kg. Det synes jeg faktisk ikke rigtigt, at man kan se på billederne, og det ærgrer mig meget. 

For jeg kan mærke det! På mit tøj, på min selvværd og selvfølelser af styrke og tilfredshed – og jeg ser det i spejlet på badeværelset, hvor knoglerne ligesom kan ses bevæge sig under huden nu modsat før.

Jeg har tabt nogle cm over det hele:

  • 6 cm over brystet (og jeg er altså brystopereret, så det er pænt meget)
  • 5 cm om taljen (jeg har faktisk fået en talje igen!)
  • 3 cm om hoften
  • 6 cm på topmaven (ja, den er ikke i tabellen, men den målte jeg også på, da jeg er skide træt af den. Jeg kan heller ikke få så meget “fat” i fedt der længere, så det er meget vildt at opleve).
  • 2 cm om lårene.

Så nu tager jeg lige to cyklusser igen og holder ved. Det bliver spændende at se, hvad det fører med sig; jeg har lovet mig selv at holde ved (og derfor er din cyklus så smukt lavet, fordi det er overskueligt at gennemføre) 🙂

Det har været en kæmpe øjenåbner at få MEGET mere protein og mindre fedt. Jeg er faktisk begyndt at spise væsentligt mindre og har det rigtig godt med det.

Jeg ELSKER også maveøvelserne og mobilitetstræningen. Shit, en følelse i kroppen!

Du har lavet noget helt fantastisk her, og jeg vil med glæde blive ved med at fortælle vidt og bredt om, hvor stor en forskel, man kan gøre for sig selv med det her program.

Malene Mygind-Elmann