"Nu har jeg trænet med Flad Mave Online i 3 mdr. Det her er resultatet"

Jeg tog over 35 kg på ved begge mine graviditeter. Begge gange rundede jeg 100 kg og min mave var ekstremt stor. Og ja, det var ikke baby det hele … nok mest chokolade ;-) 

Jeg startede med Flad Mave Online, da min yngste var 1,5 år og jeg har trænet i 3 måneder nu.

Jeg har trænet 3-5 dage i ugen som Thora anbefaler – og det her er resultatet, som jeg er meget glad for [foto herunder].

Jeg har desværre ikke noget billede fra før, jeg startede træningen. Men jeg var 6 kg tykkere og meget oppustet.

Kejsersnit gjorde opstarten træg

Min første graviditet gav mig ikke delte mavemuskler og min mave blev ret hurtigt normal igen. 

Men her ved min anden graviditet delte mine mavemuskler sig allerede i uge 5 og jeg måtte kæmpe med en rectus diastase efter fødslen.

Mit andet barn er født ved kejsersnit og det synes jeg svækkede min mave meget. Så i starten skulle jeg bruge meget krudt på overhovedet at få fat i mine mavemuskler.

Jeg var så ked af, at det måtte blive et kejsersnit anden gang. Det var planlagt. Jeg måtte ikke føde vaginalt pga. en kraftig bristning første gang.

Bristningen gav hele min kerne et løft

Bristningen ved mit første barns fødsel og én graviditet mere, har klart gjort noget ved min bækkenbund. Min bækkenbund kan helt sikkert godt blive lidt bedre. Jeg kan f.eks. godt komme til at tisse lidt, hvis jeg overanstrenger mig.

Men mavetræningen er også med til at gøre min bækkenbund stærkere lidt efter lidt.

Fødselsskader og ar på sjælen

Jeg vil gerne være med til at bryde det tabu, det er omkring fødselsskader og de andre ting, vi kvinder ofte bøvler med omkring graviditet og fødsel.

Hvis det blev mere normalt at tale om de her ting – så andre også ville dele deres historier – så ville det være en befrielse. Det, der er hårdt, er at føle sig alene med det.

Det er ikke det fedeste i verden at tale om de her tabebelagte emner. Men jeg synes, det er vigtigt at få tingene frem. Der sidder jo mange andre kvinder derude, som ikke tør sige, hvad de bøvler med. 

Jeg håber i hvertfald, at min historie kan give nogle flere topmaver blod på tanden.

Nadia Dupont og hendes to børn

Nadia Dupont