Før var løb selvtortur. Nu glæder Vinni sig til sine løbeture

"Der er sket noget vildt! Det er som om en håndbremse er blevet sluppet"

“Jeg synes, det er svært at beskrive helt præcist, hvad teknikken har gjort for mig, da jeg nok først troede at det var min krop, der skulle i bedre form – altså at jeg bare skulle træne kondi/bækkenbunden/udholdenhed/osv., vupti vupti så ville det nok føles nemmere for mig at løbe.

Jeg har forsøgt at blive bedre til løb i adskillige år. Oftest har det føltes lidt som selvtortur/noget der bare skulle overstås, og jeg var altid mere lettet, når jeg havde “klaret” løbeturen, end jeg glædede mig til jeg skulle afsted på en løbetur.

Da jeg tilmeldte mig din løbechallenge, tænkte jeg “uha, det ser ud til at vi skal ud på alt for mange løbeture på de 21 dage!” Men jeg tænkte at hvis min krop sagde nej den pågældende dag, så ville jeg bare gå en tur i stedet for – og så på den måde stadig “være med”.

Men jeg løb med så ofte jeg kunne – og så skete der noget vildt ca. omkring uge 2. Det var som om, der var en “håndbremse”, som “slap” – jeg tror ikke, det var min krop, der var kommet i bedre form på den korte tid – jeg tror det var noget mentalt …

Så hvor løbeture før var et stort projekt/noget jeg skulle tage mig sammen til, blev det i løbet af løbechallengen noget relativt nemt og noget jeg jo snart gjorde så tit, at det ikke føltes som en stor ‘hurdle’, jeg en gang imellem tog mig sammen til og glædede mig til var overstået.

Tværtimod var det som om, at de kernevenlige teknikker gjorde, at jeg fik fart på og oplevede den der “runners high”, som jeg har hørt mange tale om, men aldrig havde oplevet selv. 😃

Tak, Thora, for et fantastisk løbeprogram. Jeg håber, at så mange kvinder som muligt vil prøve det, og se hvad det kan gøre for dem – også dem, der ikke har født.😊