Marie fortæller som sine første 4 uger med Flad Mave Online
Marie deltog på Flad Mave Online og er mor til tre, en datter på 7 år og tvillingedrenge på 3,5 år
Marie deltog på Flad Mave Online og er mor til tre, en datter på 7 år og tvillingedrenge på 3,5 år
Jeg hedder Marie og er mor til datter Arya på 7 år og tvillingesønner Carter og Jarvis på 3,5 år. Jeg vil fortælle om de første 4 uger af min rejse mod en stærke krop.
Jeg har været så længe undervejs med at komme igang med seriøs træning, men for én måned siden tog jeg for alvor en beslutning om at få det bedre i min krop.
For mig skulle det denne gang ikke handle om at veje mindre og blive mindre. Det skulle handle om at få det bedre og blive stærkere.
Det er vigtigt for mig, at når jeg taler med mine børn om det – fordi de jo kan se at jeg gør noget andet nu end tidligere – at det så ikke handler om vægt og kropsstørrelser, men derimod handler om styrke. Min datter på 7 år er vanvittigt stærk, så jeg har sagt at jeg gerne vil blive ligeså stærk som hende. ? Men at jeg jo ikke er balletdanser ligesom hende, så der er nok lang vej.
Men det er så vigtigt for mig, at vi ikke taler om, at kroppe skal se ud på en bestemt måde og skal være en bestemt størrelse.
Når det så er sagt, så “måler” jeg jo naturligvis stadig min egen udvikling ved at tage billeder, måle cm og veje mig.
Men jeg “måler” også på en anden og vigtigere måde: Jeg skriver dagbog i min telefon hver eneste dag, mange gange om dagen for at holde styr på hvordan jeg rent faktisk har det. Når jeg står op, før/efter mad, før/efter toiletbesøg, før/efter træning osv.
Jeg stoppede for første gang i mit liv mit sukkerindtag.
Jeg har indtil da været meget afhængig af sukker (især Coca cola).
De første uger var benhårde uden sukker. Min krop rystede og min puls steg ekstremt når der var kage og sodavand i nærheden. Det var for vildt at opleve. Men et godt tegn fra min krop omkring hvad sukker har af magt.
Nu er der gået 4 uger og jeg tør nu at indtage sukkerholdige ting ved absolut særlige lejligheder. Jeg tror, det vigtige for mig er at jeg over disse godt tre uger har mærket efter hvordan jeg har det i kroppen. Og det gør en markant forskel inde i mit hoved.
Ydermere har jeg begrænset indtaget af hvede til et absolut minimum.
Jeg havde en RD (delte mavemuskler) på 4 fingerbredder. På dag 21 med Flad Mave Online, niveau 0-0-0 samt af og til tilsat Robust Ryg var jeg på én enkelt finger og et stærkt bindevæv. Dvs. slut med delte mavemuskler. Og det endda bare på niveau 0!
Jeg har trænet det nærmest hver eneste dag. Det, dér med at kunne mærke sine mavemuskler (inde under fedtet og kejsersnit-arret), dét er fandeme fedt!!!
En anden bonus for mig er, at jeg er begyndt at løbe. Jeg har altid HADET det. Jeg har altid fået ondt i lænd og ryg når jeg har løbet. Men det er ovre nu.
Det er helt tydeligt, at det med den stærke(re) kerne hjælper mig i alle henseender. Så nu nyder jeg at løbe. Jeg løber 20 minutter tre gange om ugen.
I det hele taget har jeg det allerede markant bedre. Og jeg synes, jeg kan ane på billederne herunder, at der er en forandring. Og vægten er gået fra 68,5 til 66,3.
Jeg skal til Los Angeles næste mandag i 8 dage og har tænkt at jeg nok ikke kommer til at kunne overholde alle mine nye fine principper mens jeg er afsted. Men det er også ok tænker jeg. Men til gengæld går jeg så igang med Bootcamp, når jeg kommer hjem igen.
– Marie Toft, mor til tre, en datter på 7 år og tvillingedrenge på 3,5 år.