Afslørende billeder af min Tobleronemave

Allerede halvvejs gennem min 2. graviditet afslører tobleronemaven, at jeg er ved at få rectus diastase igen. Heldigvis ved jeg nu, hvordan jeg håndterer det.

Nu er jeg præcis halvvejs i min graviditet – og denne uge vi fandt ud af, at det er en lille dreng, der laver smølfespark i min mave :-)

Men min rectus diastase bliver også mere tydelig. Derfor har jeg taget en serie afslørende billeder af min mave, for at vise, hvordan en diastase kan se ud på dette tidspunkt.

På billedet nederst til højre kan du se, hvordan jeg kan fremprovokere den såkaldte Tobleronemave, når jeg ligger på ryggen og løfter hovedet/overkroppen op. Det var ret svært at få den rette vinkel på billedet, når jeg lå dér i græsset og lavede mave-selfies – men jeg håber, du kan fornemme, at maven er spidset til.

Hvad er en tobleronemave?

Toblerone-maven er det populære navn for den spidse mave, der kan opstå, når man har delte mavemuskler (rectus diastase) og mavemusklerne spændes. Så kan hele maven danne en spids form på langs a la en toblerone, der ligger fra kønsben til brystben.

Grunden til, at toblerone-maven opstår, er fordi bindevævet i mavens midterlinje (linea alba) er tyndere og svagere, når der er delte mavemuskler (rectus diastase).

Når der opstår et højere bugpres indefra f.eks. ved host eller nys og man ikke får aktiveret kernemusklerne korrekt først. Tobleronemaven opstår også, hvis de ydre mavemuskler (de lige mavemuskler) spændes i rygliggende stilling f.eks. i en traditionel mavebøjning og der presses udad mod det tyndere bindevæv i midten.

Oftest er det den spidse toblerone-mave på langs vi ser (både under graviditet og efter). Men maven kan også danne en “marsbar-lignende” form oftest afgrænset højere på maven mod brystkassen.

Hos nogle kvinder har tobleronen en bredere murstens-lignende form, så maven får en mere firkantet facon. Dette sker, når der også er opstået mere ‘slaphed’ i linea semilunaris – de to bindevævsstrøg, der danner de yderste sider på sixpack’en.

Andre læser: Nyttig viden om delte mavemuskler

Se toleronemaven som et signal

Før du læser videre, så husk lige, at en opdeling af mavemusklerne under graviditet er den naturlige måde kroppen får plads til baby i maven. Vi er designet på den måde.

Det er ikke forkert eller farligt, at din mave spidser til i en tobleronemaven, når du er gravid.

Det er i ugerne, månederne og årene efter, vi har født, at vi helst ikke vil se tobleronemaven tone frem.

Efter fødslen vil der hos de fleste kvinder ske en spontan forbedring af rectus diastasen indenfor de første ca. 6 mdr.

Men en rectus diastase går ikke væk af sig selv hos alle.

De fleste har brug for lidt hjælp til at komme helt i mål med helingen af rectus diatstasen med træning og fokus på kernen i hverdagen, så opdelingen bliver samlet igen og kropskernens funktion reetableret.

For de fleste vil en mindre rectus diastase være lettere og hurtigere at samle end en kæmpe stor diastase.

Derfor er det smart at være opmærksom på tobleronemaven allerede under graviditeten, så kan begynde at arbejde hensigtsmæssigt med kernen, vejrtrækningen og kropsholdningen.

Så kan vi nemlig undgå, at opdelingen bliver alt for stor – og så vi har en rigtig godt udgangspunkt for at starte helingen af rectus diastasen på efter fødslen.

Læs også: Bredden på din rectus diastase betyder ikke alt!

Tobleronemaven var mit partytrick! 

Da jeg var gravid for første gang for ca. 5 år siden, vidste jeg ikke rigtig noget om, hvordan man passer på sine mavemuskler under og efter graviditeten. Jeg trænede, som jeg plejede – meget og hårdt – også mine mavemuskler.

At vise den spidse tobleronemave frem, blev endda lidt af et party-trick for mig! Den gang anede jeg ikke, at hver gang Tobleronemaven toner frem, bliver diastasen en smule værre!

Kombinationen af en masse “forkert” træning under og til dels efter graviditeten dengang + (sandsynligvis) en genetisk disponering for delte mavemuskler, gjorde, at jeg endte med en heftig rectus diastase.

Men for at gøre en lang historie lidt kortere, så fik jeg trænet diastasen helt væk ved hjælp af den serie øvelser, der i dag indgår i Superfit Mor’s online maveprogram, Flad Mave Online. Faktisk fik jeg en meget fladere og stærkere mave end jeg nogensinde før har haft!

Nu ved jeg heldigvis også, at man ved at passe på sine mavemuskler under graviditeten, sørger for ikke at gøre diastasen værre end højst nødvendigt!

Så der er mange øvelser og bevægelser, som jeg ikke laver længere for at skåne mine mavemuskler. Og jeg har skruet op for de øvelser, der så isoleret som muligt træner min tværgående mavemuskel.

Du kan bl.a. se, at min tværgående mavemuskel er godt med på de billeder, hvor jeg spænder maven/trækker navlen ind.

Uge 20 Collage med text1
Læs eller lyt: Sådan påvirker hormoner din rectus diastase