Bredden af din rectus diastase betyder ikke ALT!

Når det kommer til delte mavemuskler (rectus diastase) er der en tendens til at fokusere meget på bredden af diastasen. Som en tommelfingerregel siger man, at alt over 2 fingerbredder er en rectus diastase.

Har man selv har delte mavemuskler, måler man den måske dagligt, mens man utålmodigt venter på at hullet bliver smallere og til sidste forsvinder helt.

Men bredden af er ikke det eneste vigtige parameter – funktion er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere.

Mere end blot et spørgsmål om fingerbredder

Vi, der beskæftiger os professionelt med delte mavemuskler, har sikkert været med til at skabe det store fokus på bredde, fordi vi primært bruger bredden som en indikator på, om man har eller ikke har en rectus diastase. Ikke uden grund.

Bredden af en rectus diastase er vigtig, fordi den oftest relaterer direkte til forringet funktion i hele kernen generelt og i bindevævet i mavens midtlinje, linea alba, i særdeleshed.

Men det er ikke kun bredden, men også funktionen i din rectus diastase, du bør holde øje med, når du er ved at hele delte mavemuskler.

Med funktion mener jeg, hvordan det bindevæv, der ligger i mavens midtlinje (linea alba), og som blev strukket tyndt og bredt under graviditeten,  fungerer ifh. at overføre kraft fra den ene side af kroppen til den anden.

En funktionel rectus diastase vs. en dysfunktionel rectus diastase

Linea alba skal kunne videreføre tension eller spænding som de omkringliggende muskler genererer. Denne spænding er nødvendig for at skabe stabilitet.

Kan linea alba ikke det, vil “hullet” ned mellem mavemusklerne føles dybt og blødt – som at stikke fingeren ind i din kind.

Hvis du derimod mærker en fast “bund”, når du måler din diastase – som når du trykker fingeren mod din næsetip – betyder det, at linea alba godt kan skabe denne eftertragtede spænding.

En velfungerende linea alba kan også godt klare at indgå i det komplekse samarbejde, der bør være mellem de fire muskelgrupper i vores kerne – bækkenbund, åndedrætsmuskel, de dybe rygmuskler og den tværgående mavemuskel – og som er med til at stabilisere vores krop og sørge for at bl.a. bækkenbunden fungerer som det skal.

Flere vigtige parametre, der afslører hvordan det går med din rectus diastase

Istedet for konstant at stikke fingrene i maven for at måle, hvordan det går med mellemrummet, så er her en række andre spørgsmål, der fortæller noget om, hvordan det går med funktionen i dit bindevæv:

• Lækker du urin, f.eks. når du nyser eller hopper? Det er ikke godt, men kan afhjælpes – ikke nødvendigvis kun knibeøvelser, men bl.a. også via arbejde med kropsholdning og åndedræt.
• Har du svært ved at stabilisere dit bækken, når du løfter ét ben i bækkenløftet? (se billedet herunder)
• Har du svært ved at holde balancen på ét ben?
• Oplever du prolaps-lignende symptomer i underlivet som f.eks. tyngdefornemmelse? Er du i tvivl, så spørg din læge eller en gynfys (fysioterapeut med speciale i bækkenbunden).

Sådan bedømmer du din rectus diastases funktion

Tænk over hvordan din kerne føles og hvordan du bevæger dig. Er du stiv i kroppen? Hænger du eller er din kropsholdning rank og løftet? Er du øm i maveregionen efter en lang dag? Øm i bækkenet eller lænden? Kan du knibe i bækkenbunden?

Alle disse ting er vigtige, når det gælder delte mavemuskler. Det handler ikke kun om bredden af diastasen, toblerone-maven eller topmaven. Disse er også indikationer på, at noget ikke er som det bør være – og du kan bruge dem som målestok for fremgangen med din diastase. Men de kan ikke stå alene.

Ikke to rectus diastaser er ens

Ikke to rectus diastase er ens. De er ikke opstået ens. Og de heler ikke ens eller lineært. For nogle er det mest et spørgsmål om svagt bindevæv i linea alba. For andre er det mest et spørgsmål om svage muskler. For de fleste er det en kombination.

Så en stor diastase kan både plage dig æstetisk (og giver dig topmave) og funktionelt (og giver dig smerter i ryg og får dig til at lække urin, når du nyser m.m.). Men det kan en relativ lille diastase også.

En stor rectus diastase kan sådan set også godt fungere fint og ikke give dig nogen symptomer – selvom “hullet” måske stadig måler 2-3 fingerbredder (og ja, din mave kan også godt være flad, som på billedet øverst, selvom bredden stadig er der – så længe funktionen er genetableret. Det er ikke altid tilfældet, men det sker).

Ofte går funktion og smallere rectus diastase hånd i hånd. Sørg for ikke at stirre dig blind på bredden. Husk også at lægge mærke til – og sætte pris på! – efterhånden som funktionen i din kerne gradvist vender tilbage.