Foodprepping – din nemme vej til sund og hurtig hverdagsmad

Synes du også, at grøntsagssnitning i ulvetimen kan være lidt af en udfordring? I kantiner og på restauranter har kokke i årevis benyttet sig af den teknik, der kaldes foodprepping. Altså forberedelse af maden.

De har vasket, skrællet og hakket på forhånd, for at gøre det nemt og hurtigt at servere retter, når sultne gæster strømmer ind.

Den tendens har spredt sig til helt almindelige familier. For hvem kunne ikke tænke sig at få maden hurtigt på bordet i en travl hverdag?

I artiklen her får du en guide til foodprepping. Vi fortæller dig alt, hvad du behøver at vide og har også gjort det nemt for dig at komme i gang.

Hvorfor skal jeg foodpreppe?

Det siger sig selv, at maden hurtigere bliver klar, når salatbladene er skyllet og tørret, blomkålen delt i buketter og rengjort, marinaden rørt og kikærterne kogt på forhånd. Men der er mange andre fordele ved at foodpreppe:

• Snitter du grøntsager til flere dage ad gangen, bliver der samlet set mindre opvask.
• At hakke tre løg på én gang, tager ikke ret meget længere tid end at hakke ét (slet ikke, når du kun behøver at vaske skærebrættet op én gang i stedet for tre…).
• Madlavning kan blive en hyggeprojekt frem for noget, der bare skal overstås. Tag børnene med i køkkenet, når du prepper, og lad dem f.eks. hjælpe med at skrælle gulerødder. Eller lyt til podcast, lydbog eller musik imens, så det bliver et afslappende frirum for dig.
• Det bliver nemmere at få sund mad, fordi du i hverdagen bare skal tage de klargjorte grøntsager op fra boksene. Derfor risikerer du heller ikke at gå kold og give op på forhånd, ved tanken om at skulle forberede sund aftensmad med masser af grønt.
• Du mindsker madspild og får nemmere mere variation ind i hverdagsretterne.
• Det frigiver mere tid i hverdagen – og dermed mere plads til at hygge sig om måltidet.

Hvad kan jeg foodpreppe?

Du kan foodpreppe det meste, men nogle råvarer er bedre egnede end andre og der er forskellig holdbarhed af foodprepped mad.

Grøntsager er de helt oplagte råvarer. De hårde og grove typer kan holde sig lidt længere end de fine og vandige, når de er skåret i stykker. Og generelt gælder, at jo større stykker, du skærer grøntsagerne i, desto længere holdbarbed har de.

Kogte kikærter, bønner, quinoa, linser og andre ting med lang tilberedningstid, kan du sagtens opbevare i køleskabet 4-5 dage eller 3-4 måneder i fryseren.

Lav også gerne et par forskellige marinader eller dressinger klar. Dem bør du opbevare i lukkede glas i køleskabet, hvor de kan holde sig 1-2 uger.

Hvordan foodprepper jeg?

Her kan du læse vores gode råd, når du foodprepper:

• Sæt 1-2 timer af om søndagen og 1 time i løbet af ugen. Så er der større sandsynlighed for, at du får det gjort.
• Det kan være en god idé at lave en madplan på forhånd, så du ved, hvad du skal indkøbe og forberede.
• Gør køkkenet klart. Ryd op, tøm opvaskemaskinen og skraldespande, læg rene viskestykker og klude frem (både til dine hænder og til dine redskaber).
• Sørg for, at de ting, du skal bruge, er tilgængelige. Læg opbevaringsbokse og poser på bordet, find salatslynge, si eller dørslag frem og stil skraldespanden eller en stor skål inden for rækkevidde, så du kan komme af med grøntsagsrester uden at skulle gå for meget frem og tilbage
• Begynd med de ting, som lugter og sviner mindst. Eller sagt på en anden måde: Skær f.eks. rødbeder og løg til sidst. Så kan du sagtens bruge det samme skærebræt til alle dine grøntsager.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg foodprepper?

Måske er du lidt mistænkelig over for, om der virkelig stadig er sunde stoffer tilbage i en gulerod, tre dage efter, at den er blevet snittet. Ifølge Preben Vestergaard, som underviser på uddannelsen i Ernæring & Sundhed ved Metropol i København, kan du tage den helt med ro.

Når fødevarer udsættes for ilt og lys begynder deres indhold af vitaminer ganske rigtigt at falde. Sørger du for korrekt opbevaring, vil svindet dog være minimalt.

Et spidskål er altså en lille smule mindre sundt, tre dage efter at du har snittet det. Men det skal du holde op imod sandsynligheden for, at du kommer til at skippe grøntsagerne i hverdagen, pga. manglende tid eller overskud.

Korrekt opbevaring af foodpreppede grøntsager er glas eller plastikbokse med tætsluttende låg eller plastikposer.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine bøtter eller poser fødevaregodkendte, så kig efter det lille firkantede symbol med en kniv og en gaffel.

Vil du fryse f.eks. dine klargjorte kikærter eller bønner, skal du desuden sikre dig, at emballagen har det lille symbol med en iskrystal.

Gulerodsstave og andre rodfrugter holder sig friske og sprøde, når de ligger i vand. Men det kan også blive en værre bakteriebombe, så lad dem højst ligge deri i 1-2 døgn. Brug en pose eller boks (uden vand), hvis du vil gemme dem længere end det.

Når du foodprepper, er det vigtigt, at du overholder de sædvanlige regler for almindelig køkkenhygiejne.

Vask grøntsagerne og sørg for, at der ikke kommer jord og andet snavs derhen, hvor du står med dine rengjorte råvarer. Tjek desuden, at temperaturen i køleskabet er omkring 5 grader.

Bare kast dig ud i det

Du kan sagtens ”snyde” og f.eks. købe poser med skyllet og klargjort grønkål, revne gulerødder eller snittet hvidkål. Kiloprisen bliver dyrere, end hvis du selv forbereder dem, men det kan være en hurtig og nem måde at få grøntsager i hverdagen, når det skal gå ekstra stærkt.

Vores bedste råd er at kaste dig ud i det. Når du alligevel har gjort grøntsagerne klar, er der stor sandsynlighed for, at du får dem brugt.

Læs mere om korrekt opbevaring af foodpreppede grøntsager

Her kan du læse mere om Fødevarestyrelsens retningslinjer for god køkkenhygiejne.