Amning gør det sværere at samle delte mavemuskler

Er du klar over effekten af amning på dit bindevæv, hvis du har delte mavemuskler? Den hormon-cocktail, der gør os i stand til at amme, gør os også betydeligt blødere i forskellige væv bl.a. bindevævet i underliv og mavemuskler.

Derfor er det slet ikke ualmindeligt, at der først sker et seriøst ryk 1-3 måneder efter fuldt ammestop ifh. at samle delte mavemuskler.

Det betyder dog på ingen måde, at det er nytteløst, at starte genoptræning af mavemusklerne samtidigt med, at man ammer. Eller at man behøver stoppe med at amme, hvis man vil samle sine mavemuskler.

Der sker nemlig en her masse i kulisserne i kroppen bl.a. neuromuskulært, så kernen virkelig er modtagelig og kan rykke i forhold til at samle mavemusklerne, når amningen stopper. 

Den vigtige amning

Efter fødslen begynder de fleste nybagte mødre at amme deres baby, hvis det er muligt. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen fuld amning i barnets første ca. 6 måneder og dernæst delvis amning, indtil barnet er ca. 12 måneder.

Der er mange fordele ved amning både for mor og baby. Så hvis det kan lade sig gøre, er det klart en god idé, at amme sit barn. Umiddelbart efter fødslen vil amning bl.a. være med til at stimulere, at livmoderen trækker sig sammen igen. Desuden får baby overført en masse sunde stoffer gennem amning.

Amning gør bindevæv blødere

Nybagte mødre får masser af råd og vejledning omkring amning i det etablerede sundshedsvæsen.

Men at amning kan have en negativ indvirkning på evt. delte mavemuskler hos den nybagte mor, er ikke nødvendigvis noget, vi får information om, når vi hanker op i autostolen med den lille, nye guldklump og tager hjem fra hospitalet.

De hormoner, der gør mælkeproduktionen mulig, er nemlig med til at gøre bindevævet i kvindens krop blødere end normalt. Dette kan have stor betydning for, hvor hurtigt og hvor godt delte mavemuskler samler sig efter fødslen.

Hormonerne bag delte mavemuskler

Allerede under graviditeten udsættes kvindens krop for massiv hormonel påvirkning især af relaxin, der bl.a. blødgør kroppens bindevæv inkl. i mavens midterlinje, linea alba, blødere og mere eftergivende.

Denne blødgøren af bindevævet har til formål at gøre de tre små led i kvindens bækken en lille smule mere eftergivende, så baby lige præcis har plads nok til at passere ud gennem fødselskanalen.

Men påvirkningen sker ikke kun lokalt i bækkenet, men over hele den gravides krop. Det blødere bindevæv, presset på bugvæggen fra det voksende foster i livmoderen og evt. uhensigtsmæssig brug af kernemusklerne, er de primære årsager til, at der ofte opstår delte mavemuskler (rectus diastase) under graviditeten.

I en normal menstruationscyklus foregår denne blødgøren af bindevæv faktisk også, dog i langt mindre grad som følge af den hormonelle forandringer – dette indvirker også på delte mavemuskler.

Man kan sige, at i dagene op til menstruation “opfører” kroppen sig faktisk gravid. Både østrogen- og progesteronniveauerne er lavere og det gør igen bindevævet blødere. Derfor vil en rectus diastase (delte mavemuskler) også ofte være lidt brede, hvis den måles i disse dage – så prøv at undgå det.

Amning gør det sværere at samle delte mavemuskler

Hormonet relaxin bliver i kroppen i adskillige uger efter fødslen for at hjælpe med mælkeproduktionen og forbliver forhøjet, så længe man ammer.

Både relaxin og andre hormoner, der gør mælkeproduktion mulig, bliver i systemet i ca. 3 måneder efter fuldt ammestop.

Det vil sige, at kvinder der ammer, er blødere i kroppens bindevæv og dermed mere udsatte for skader ledskader og også for overbelastninger af mavens bindevæv.

Hvis man ikke kender til de teknikker, der aflaster og beskytter mavens bindevæv, kan man ligefrem komme til at forværre en rectus diastase (delte mavemuskler), mens man ammer.

Styr udenom faldgruberne ved amning

Det er med andre ord sværere at samle delte mavemuskler så længe, man ammer. Man kan let komme til at “vedligeholde” sine delte mavemuskler fremfor at samle dem – ikke mindst hvis man tilmed bruger sin kerne forkert og har en dårlig kropsholdning.

Men du behøver ikke at stoppe amningen af dit barn, fordi du gerne vil samle sine mavemuskler. Du bør blot kende til faldgruberne. Så kan du fint fortsætte amningen og undgå at forværre problemet og så du står så stærkt som muligt til, når amningen er ovre.

Der er adskillige ting, du selv kan gøre for at undgå at forværre, vedligeholde og bestemt endda også forbedre dine delte mavemuskler, mens du fortsat ammer.

Her er 4 steder, du kan starte nu:

1. Lær at aktivere din kerne korrekt.
2. Lær at løfte korrekt.
3. Lær hvordan du har en god kropsholdning.
4. Lær hvordan du aflaster dine mavemuskler og dit underliv.

Anvend en aktiv kerne og god kropsholdning i så mange af dine hverdagsbevægelser og -stillinger som muligt. Helst alle.

Dette gælder ikke mindst imens, du sidder og ammer. Se Tip #9 i linket herunder:

Helingen af delte mavemuskler rykker efter amning

De fleste vil opleve, at der sker et ryk i fremgangen med deres mavemuskler i ugerne og månederne efter ammestop. Hvis man tilmed bruger specifikke træningsøvelser til at samle sine delte mavemuskler, hvis man sandsynligvis opleve, at disse pludselig virkelig tager fat og kan mærkes på en anden måde end før.

Mange oplever også, at evt. nedsynkningsgener i underlivet kan være værre, så længe man ammer.

Det er dog vigtigt at understrege, at delte mavemuskler ikke samler sig med et trylleslag så snart, du stopper med at amme. Der kan gå op til 3-4 måneder før “ammehormonerne” er helt ude af systemet og der igen er normale, hormonelle tilstande i din krop.

Begynder du genoptræningen af din kerne, mens du ammer, er det dog fuldt ud muligt at opleve fremgang ifh. samlingen af delte mavemusklerne.

F.eks. kan man gå fra en super blød rectus diastase på 4 fingerbredder lige efter fødslen til medium fast recus diastase på 2 fingerbredder efter et par måneders genoptræning.

Desuden vil opstart med blide, specifikke træningsøvelser mod delte mavemuskler relativt kort tid efter fødslen være med til at reetablere stærke neuromuskulære forbindelser mellem hjerne og kerne, hvilket er helt essentielt for at opnå en stærk kerne efter graviditet.

Amning: Nederlag eller succes?

Til sidst vil jeg lige knytte et par ord til det at amme sit barn. Trods de officielle anbefalinger om at amme i 6-12 måneder, er det ikke alle kvinder, der får rigtigt gang i amningen af fysiske, mentale eller kulturelle årsager.

At kunne ernære sin baby naturligt er for mange nybagte mødre er super følsomt emne. Så er du ude af stand til at få etableret amningen af den ene eller anden grund og må gå over til flaske, så lad være med at slå dig selv oven i hovedet over det. Det gør dig ikke til en ringere mor. Somme tider tvært i mod faktisk.

At kæmpe for at få en genstridig amning op og køre, kan slide utrolig meget på energi og følelser hos en nybagt mor og den lille, nye familie og vil ikke altid være dét værd.

At tage beslutningen om at smide amme-håndklædet i ringen er sjældent en nem beslutning, men vil somme tider være langt det bedste for både mor og baby. Har du problemer med amningen, så kontakt din sundhedsplejerske.