"Kan jeg køre Bootcamp'en med delte mavemuskler?" - Superfit Mor

GRATIS GAVER : Få mine
4 bedste maveøvelser til efter fødslen + 5 dages Mini-Kursus

Ja tak, send dem straks

“Kan jeg køre Bootcamp’en med delte mavemuskler?”

Jeg har specifikt tilrettelagt træningen i Superfit Mor’s Online Bootcamp, så den er sikker for folk med delte mavemuskler (rectus diastase, forkortes RD).

Det vil sige, at Bootcampen ikke gør tilstanden værre, ligesom megen traditionel træning gør.

Men vi arbejder ikke fokuseret med at samle/hele delte mavemuskler i Bootcampen. Det gør vi til gengæld i Flad Mave Online.

har du delte mavemuskler, anbefaler jeg derfor, at du starter med Flad Mave Onlinefør Bootcamp’en.

Læs mere: Hvad er delte mavemuskler?

“Skal min RD så være helt væk, før jeg starter Bootcamp’en?”

Har man/har haft delte mavemuskler, er det vigtigt, at man har god kontrol over sin kerne og at man mærker, at der har været fremgang ifh RD’en før Bootcamp-start.

Det er supervigtigt, at man formår at aktivere kernen korrekt, fordi ellers vil hård træning (som den i Bootcampen) potentielt belaste bindevævet i mavemusklerne.

Prøv at (gen-)læse mit blogindlæg om løb og delte mavemuskler.

Løbetræning er ikke helt det samme som Bootcampen, bl.a. fordi fordi Bootcamptræningen er meget mere varieret end løb, der er enormt ensidigt belastende for hele kroppen inkl. RD’en. Desuden kan man godt udelade de fleste hop, vi har med i Bootcampen, hvis det skal være. Men der er alligevel en del pointer i blogindlægget, som er gode at tænke over før man starter sin Bootcamp.

Bootcampen bør desuden ikke være den allerførste træning, du starter på efter fødslen. For de fleste, vil den være for intensiv til det. Du skal have startet blidt op f.eks. med Flad Mave OnlineTrilleToning, træningen i Superfit Mor’s E-guides eller anden tilsvarende træning.

Har du slet ikke lavet anden træning først, bør det minimum være 6 måneder, siden du fødte før Bootcampstart. Desuden bør du have god kontrol over din bækkenbund. Det får du med Superfit Mor’s bækkenbundprogram, Superfit Bækkenbund.