Hvorfor ‘knækker’ min hofte ved bestemte øvelser?

"Min ene hofte "knækker", når jeg laver bestemte øvelser. Er det farligt?" – Karina (mor til 2)

Der kommer en “knæklyd” fra min ene hofte, når jeg laver bestemte øvelser. Er det farligt?

Jeg træner med Flad Mave Online og når jeg laver nogle af de øvelser, hvor jeg ligger på ryggen og kører benet ud over gulvet, kommer der en “knæklyd” fra min højre hofte. Det er som noget “smutter” på forsiden af hoften.

Det gør ikke ondt og jeg har ikke problemer med det i andre situationer. Er det noget, jeg skal være bekymret for?

– Karina, mor til 2

Læs Thoras svar under billedet

Hej Karina,

Det er sandsynligvis ‘Snapping Hip Syndrom”, der er på færde og så længe det kun klikker/smutter og der ingen smerter er, behøver du ikke være bekymret. 

Klikket opstår, når muskler eller sener “smutter” henover knogle. Somme tider kan man kun fornemme, at noget smutter inde i hoften; andre gange kan man ligefrem høre en klikkende lyd fra hoften.

Stramme muskler står bag knækket

Oftest skal årsagen findes i en ubalance mellem de muskler, der er involveret i at lave bevægelsen, du beskriver – altså når benet strækkes ud over gulvet, så hoften går fra at være bøjet til strakt.

Jeg har spurgt fysioterapeut Charlotte Ringbæk fra Feetback om at give sit besyv med her:

“Det kan f.eks. være en stramhed den korte hoftebøjer i bækkenet (iliacus) og måske stramhed på forsiden af låret (quadriceps), “ fortæller Charlotte Ringbæk.

Hun påpeger, at en nedsat stabilitet i den nedre kerne også kan ligge bag den klikkende hofte. 

“Jeg har selv kliklyd fra højre hofte, når jeg fra rygliggende pilates øvelser svinger benet rundt over gulvet og har heller aldrig haft smerter” fortæller Charlotte Ringbæk og fortsætter “Jeg afhjælper det ved at roterer benet i hoften en anelse under øvelsen.”

Få det tjekket, hvis der opstår smerter

Hvis der opstår smerter er det en god ide at opsøge en fysioterapeut for yderligere afklaring – der kan være tale om indre, ydre eller intra-artikulær (inde i selve hofte leddet) springhofte og nogle af disse tilstande kræver behandling.

Fortsæt med at træne din kerne stærk, som du allerede er i gang med i Flad Mave Online.

Derudover synes jeg, at du skal lægge nogle stræk-/mobilitetsøvelser ind for din hoftebøjer og forsiden af låret. Prøv evt. at bruge træningsvideoen Stræk & Bevæg, som er med i maveprogrammet, et par gange om ugen.

Fortsat god træning!

Thora ☺️

Video: 5 stræk, der låser dit bækken op før mavetræning
Vil du ha’ fladere mave? Se mere om Flad Mave Online
Har du et spørgsmål? Stil det i Superfit Mor brevkassen her