Vil et mavebælte/en splint samle mine delte mavemuskler, efter jeg har født?

"Vil et mavebælte samle mine delte mavemuskler?" – Henriette

Hej Thora,

Jeg har læst, at man skal gå med sådan et elastik mavebælte (en splint) for at samle delte mavemuskler.

Er det rigtigt?

Mange hilsner,
Henriette

Læs Thoras svar under billedet

Hej Henriette,

Mange tak for din spørgsmål.

Man kan støde på modstridende råd ift. om man bør bruge et mavebælte/splint/mavestøtte, når man vil samle delte mavemuskler.

Min tilgang i Superfit Mor er, at vi ikke bruger mavebælte som en fast del af vores ‘våben’ i kampen mod delte mavemuskler. Derfor har vi heller ikke mavebæltet med i mit program, Flad Mave Online.

Det er især ikke tilrådeligt at have mavebæltet/splinten på hele døgnet rundt og gennem længere tid. Dette vil ikke samle delte mavemuskler.

Det skal siges, at nogle kvinder, især med store rectus diastaser, kan det føles godt at have bæltet på, måske fordi det aflaster f.eks. en svag ryg (der ofte er en konsekvens af de delte mavemuskler).

Men et mavebælte/splint bør ikke anvendes som en central del i helingen af delte mavemuskler generelt.*

At have et mavebælte/splint på stimulerer ikke kollagensyntesen* og vil ikke være med til at forbedre integriteten i bindevævet i linea alba.

Når vi putter et stramt mavebælte omkring livet, aflaster vi rigtig nok bindevævet, men da der ingen inflammation er forbundet med delte mavemuskler, så virker det ikke at aflaste det, som  var det et brækket ben i gisp, der skulle holdes i ro, så det kan heles.

Men hvis man som nybagt mor, der måske også har flere mindre børn, som skal bæres meget og i det hele taget har en fysisk krævende hverdag, kan en mavestøtte være en god idé som en midlertidig, ydre støtte som aflastning til f.eks. en svag ryg.

Men det bør ikke bruges mere end max nogle timer ad gangen og aldrig uden der arbejdes på genoptræning af kernemusklerne sideløbende.

Vær opmærksom på, at der er forskel på et mavebælt/splintet og et decideret korset, der er endnu mere regid og sidder strammere.

Korsetter bør ikke anvendes postpartum, da det store ydre pres, de giver, kan være årsag til prolaps/nedsynkning i underlivet.

Mange hilsner,
Thora

*Sinead Dufour, Redifining Diastasis Recti (2018)
**Diane Lee, Diastasis Recti Abdominis (2017)