Drop dårlig samvittighed – slut fred med din krop

Dårlig samvittighed over babykilo og bulemave forpester glæden ved at være blevet mor. Elsk din krop nu! Her er 2 tips til at finde dit eget skønhedsideal.

Dette er mit vigtigste blogindlæg til dato. Hvis du nogensinde har kigget på din krop i spejlet, efter du har fået børn, og tænkt ”Fuck, hvor jeg dog hader min mave/strækmærker/bryster” så LÆS VIDERE – det her er VIGTIGT! 

Advarsel: Bandeord vil forekomme – jeg er nemlig meget passioneret omkring det her emne!

Alt for mange mødre hader deres krop. De begræder, at deres skønhed gik tabt på fødestuen. De bruger oceaner af energi på at have dårlig samvittighed over ikke at være slanke/sunde/stramme ”nok”.

Jeg ser det hver eneste dag i mit arbejde som personlig træner og foredragsholder for nybagte mødre. Nu må det være nok!

Til kamp mod dårlig samvittighed

Her løfter jeg kniven og hugger dybt i al den dårlige samvittighed over løs hud, bule-maver, strækmærker og hængebryster, der gennemsyrer moderskabet og forpester glæden ved at være blevet mor.

Jeg går til kamp mod den skam og skyldfølelse, jeg ser hos flertallet af de mødre, jeg arbejder med, fordi de ikke er stramme og slanke versioner af sig selv længere.

Måske er jeg ved, at save den gren over, som jeg sidder på. Bedøm selv. Nogle vil måske mene, at mit budskab her er noget kontroversielt for en, der arbejder professionelt med at skabe flade maver og faste bagdele. 

Men udover at være fitness-indpisker, er jeg fremfor alt fortaler for BODY LOVE. Altså for at vi mødre skal elske, acceptere og passe på vores kroppe – også, og måske især, efter de har født børn.

Dette blogindlæg handler ikke om ekstra baby kilo eller flade maver, men om hvordan vi HAR DET med de ekstra baby kilo eller den knap så flade mave, som vi ser i spejlet efter baby.

Jeg går til kamp mod den skam mange mødre føler, fordi de ikke længere er slanke og stramme i kødet.

Mor-maver findes i alle størrelser og med eller uden striber. Allerhelst kommer de også uden dårlig samvittighed.
Mor-maver findes i alle størrelser og med eller uden striber. Allerhelst kommer de også uden dårlig samvittighed.

Body hate vs. Body love

Har du født børn, vil du nikke genkendende til det her: Kroppen ændrer sig med ekspresfart under graviditeten i en grad, der er lige dele fascinerende og skræmmende. Og efter fødslen svinger jordemoderen ikke en magisk tryllestav, der giver dig din før-graviditetskrop med et snuptag. Man ser anderledes ud og man føler sig sandsynligvis også anderledes end før. Det gør alle!

Nogle snapper tilbage til deres gamle jeans hurtigt, men langt langt de fleste gør ikke. Det er her problemerne starter. For ikke nok med, at vi skal komme os fysisk og mentalt ovenpå fødslen og lære at fungere i vores nye liv som mor. Vi skal også leve op til nogle indgroede forventninger fra omverdenen og måske især fra os selv.

 Hvis vi ikke ser perfekte ud, er der noget galt med os – og det har vi værsgo være flove over!

Man skal helst ikke kunne se, at vi har født børn ret meget længere end et par uger efter fødslen. Så skal maven være flad som en nystrøget skjorte, bagdelen fri for appelsinhud og brysterne tilbage til deres gamle, spændstige form. Og hvis vi ikke ser sådan ud, er vi på en eller anden måde forkerte; der er noget galt med os – og det har vi værsgo være flove over!

Dårlig samvittighed er bandlyst

Jeg tror ikke, jeg har mødt nogen mødre gennem mit arbejde, der ikke har følt sådan. De findes givetvis derude, men de opsøger ikke mig i Superfit Mor. Muligvis fordi de har kastet håndklædet i ringen og tænkt: ”Kroppen bliver alligevel aldrig den samme efter en fødslen, så hvorfor overhovedet prøve?!?”

Det er ikke så meget disse kvinder, jeg taler om og til i dette blogindlæg. De er i deres fulde ret til at lade være med at gå op i motion og lade være med at tænke på deres krops form og funktion. Jeg er ikke på et korstog, der skal omvende mødre til at gøre noget, de i bund og grund ikke har lyst til.

Nej, mit ærinde er at fritage nybagte mødre for den dårlige samvittighed over ikke at leve op til samfundets skønhedsideal.

Som nybagte mødre har vi for det første ikke overskud tilovers til også at have det dårlig med vores krop! At passe et spædbarn er fysisk krævende og ekstra hårdt med et massivt søvnunderskud.

Den mentale og praktiske tilpasning til moderskaber kan også slå selv den mest moderlige type af pinden – derfor bør vi økonomisere med energien og kun bruge den på ting, der giver os noget godt igen – ikke alt det, der holder os nede.

Myten der giver os håndjern på

Ok… Hvad mener jeg med, at disse kvinder ”taber deres skønhed”, når de bliver mødre? (Lige nu kan jeg næsten høre sablerne rasle hos de mange, der vil argumentere for, at vi kvinder med glæde skal ofre både krop og sundhed for vores børn. Selvom jeg i virkeligheden er ret konfliktsky af natur, klør jeg på i min argumentation, for der er selvfølgelig en pointe).

Med den tabte skønhed henviser jeg naturligvis den, der dikteres af det i øjeblikket gældende samfundsideal. Vi skal helst være slanke og stramme i kødet. Og hvis vi ikke er det, forventes det som minimum, at vi stræber mod det.

Det er altså ungdom og sundhed, der hyldes som den smukke og ”rigtige” måde at se ud på. Det gælder sådan set for alle kvinder. Det er ikke kun os nye mødre, der ligger under for det.

De kvinder, der ikke kan leve op til idealerne, får allernådigst lov til at sidde på bagsædet og kigge ud på livet gennem mindreværdets duggede ruder. Her må man ikke nyde livet for meget, men konstant føle skam, skyld og dårlig samvittighed over ikke at passe ind i ”den rigtige” kasse.

De samfundsdikterede skønhedsidealer fører til en masse had og ligefrem afsky over den krop, man nu engang lever i . Og det er bare sindsygt ærgerligt at bruge sin energi, sin tid, ja en stor del af hele sit liv på at have disse følelser … for det er 100 % unødvendigt! Her er hvorfor:

Nul skyld, nul skam – du kan bruge din energi meget bedre!

Vi har hørt det før. ”Det er samfundets skyld”. Der er endda en gammel TV·2 sang, der har sat melodi på. Ofte hører vi også, at disse uopnåelige skønhedsidealer er skabt af smarte reklamefolk og understøttet af medierne. Det kan godt være, at det er sandt. Det er det måske nok. Men før vi ruller om på ryggen og påtager os den evige offerrolle, så overvej lige det her:

I stedet for at lade os pacificere i førnævnte offerrolle og for evigt føle som underdanige på grund af en krop, der ikke længere ligner en 20-årigs, ville det måske være smartere at huske på, at vi har et valg.

Selvom der er en udbredt myte, der fortæller os, at flade maver er mere attraktive end bulemaver er – så behøver vi ikke at tro på den myte! Vi har stadig et frit valg.

I stedet for apatisk at lade samfundets skønhedsidealer blive trukket ned over hovedet på os, skulle vi måske tage skyklapperne af. Vi bør hver især selv tage stilling til, om vi vil hoppe med på den vogn. Det frie valg er vores.

Indrømmet. For mange mødre vi det være lidt af en luksus holdning ærligt at kunne sige ”Fuck det, jeg ser ud ,som jeg gør”.

Det kræver lidt mere mod og meget mere tilstedeværen at gå imod et fasttømret ideal end blot at lade sig følge med strømmen.

Men HEY! Hvis den strøm fører dig et sted hen, der får dig til at føle dig vildt dårligt tilpas og glemme at nyde livet og din baby?!

Er det så ikke værd lige at overveje om, du vil lade dig føre videre med skønhedsidealets strøm eller du vil hoppe op på kanten og finde dit eget ståsted for, hvad der er en smuk krop?

Det er en udbredt myte, at flade maver er mere attraktive end bulemaver – men vi behøver ikke at tro på den myte!

Healthy is the new skinny – hvor fedt er det egentlig??

Lige nu ser vi en skræmmende tendens til, at der sættes lighedstegn mellem hvor slank/sund en kvinde er og hvor værdig hun er til overhovedet at eksistere! De smukke mennesker, der har dette korrekte udseende, synes simpelthen at have mere ret til at stikke næsen frem i offentligheden, nyde livet og have det sjovt undervejs.

Hele juicing-, raw food- og økobølgen har også en bagside, der kaster en undertrykkende skygge over alle os, der ikke kan leve op til wellnesguruernes utopiske sundhedsregimer.

Selv jeg føler mig lidt skyldig, når jeg lægger en ikke-øko agurk i kurven i Netto fremfor dens økologiske sidemand. Desværre tror jeg, at denne dårlige samvittighed over ikke at være ”sund nok” og skyldfølelsen, når vi spiser et slasket stykke frysepizza, OGSÅ undergraver vores livsglæde, energi og overskud. Måske endda i lige så høj grad som al den usunde mad eftersigende gør (og ja, jeg ved godt, der er færre giftstoffer i økogrønt og at vores kroppe har godt af at spise uforarbejdet mad).

Den dårlige samvittighed over ikke at være “sund nok”, undergraver vores livsglæde, energi og overskud.

Samfundets besættelse af sundhed ses i foruroligende grad i det nyeste skud på stammen af spiseforstyrrelser: Ortoreksi – en sygelig besættelse af at spise sundt.

At spise grønt hver dag eller udelukke bestemte fødevarer fra kosten, fordi det får en til at få det bedre falder ikke ind under ortoreksi.

Men det er bekymrende, hvis der et mønster i besættelsen og det hæmmer ens evne til at fungere i en normal hverdag og nyde livet.

Får man f.eks. en altoverskyggende skyldfølelse, hvis man ikke overholder den strikse sundhedskur og det får en til at føle sig som et usselt menneske – så er det måske på tide at kigge grundigt på ens forhold til sund mad.

Men min pointe er, at vi småbørnsmødre ALDRIG vil have tid, overskud og energi til at efterleve disse strikse sundhedsregimer 100 %. Vi kan måske efterleve dem 50 % og så ellers få 50 % dårlig samvittighed for resten! Det er da et mega dårligt regnestykke for os!!

Somme tider er det bare mere værd at bytte den friskpressede juice ud med (gud forbyde det) et glas (ko-)mælk (gisp!!) og bruge tiden på noget, der får os til at føle os dejligt tilpas, f.eks. vores børn.

Forstå mig ret: Jeg er kæmpe fortaler for at lave justeringer ens livsstil (både på kost- og træningsfronten), der giver bonus på energikontoen og som får os til at føle os glade og godt tilpas.

For det meste skal der bare ikke ret meget til, før at vi mærker en positiv forskel. Det er IKKE alt eller intet her. Det gælder om at finde en balance, der fungerer i DIT liv og i DIN familie.

Skån dit barn for din body hate

Vi kunne aldrig drømme om bevidst at lære vores børn at hade deres kroppe, vel? Had til kroppen er bare ikke en følelse, vi vil give videre til den næste generation.

Men det har vi i min optik gjort i stor stil, når vores teenagepiger måler deres thigh gap eller når vores småpiger bekymrer sig om at være for tykke/for tynde/for rødhårede/for anderledes.

Nu er det sgu på tide at blive mere bevidst om, hvad vi egentlig pådutter vores børn, når vi taler dårligt om vores egen krop foran børnene eller udtrykker negative tanker om motion og giver dem indtrykket af det blot er en sur pligt, der skal overståes.

En række virkelige mødre viser maver.
En række virkelige mødre viser maver.

Saver jeg grenen, jeg sidder på, over?

Jeps, jeg er rejsende i flade mor-maver og flotte kropsholdninger for småbørnsmødre online og ude i virkeligheden ved 1:1 sessioner og mødregruppebesøg – og jeg elsker det!! Jeg elsker at hjælpe kvinder med de tit små justeringer, der skal til, for at de føler sig godt tilpas i deres nye mor-krop.

Jeg elsker menneskekroppen, dens fascinerende og fuldendte måde at fungere på. Jeg overraskes og imponeres konstant over kroppens gennemtænkte design – ikke mindst hvad kvindekroppen kan præstere, når den skaber og bringer til verden et helt nyt menneskeliv.

Jeg hader, at i forvejen pressede spædbørns- og småbørnsmødre også skal trækkes med skyld, skam og dårlig samvittighed over ikke at passe ind i en bestemt kasse for skønhed.

Gu’ ser vi anderledes ud, når vi har fået børn – men anderledes er ikke ensbetydende med grimt.

Jeg hader, at i forvejen pressede spædbørns- og småbørnsmødre også skal trækkes med skyld, skam og dårlig samvittighed.

En fladere mave for en nybagt mor giver hende så mange andre bonusser i forhold til funktionalitet.

Når jeg arbejder med nybagte mødre for at genoptræne deres mavemuskler, gør vi det i lige så høj grad for bl.a. at samle delte mavemuskler (rectus diastase) og gøre hele kernen stærk.

Så vi genvinder vi nemlig stabilitet og optimal funktion omkring ryg, bækken og bækkenbund, undgår smerter og ømhed og få meget lettere ved at leve et aktivt liv.

For mig er det allervigtigst, at kroppen fungerer optimalt, smertefrit og ser så fyldt med energi som det kan lade sig gøre, når den er ved at hele efter graviditet og fødsel og ikke får sovet om natten.

Det er ikke så vigtigt for mig, om man lever op til et bestemt ideal for, hvordan kvindekroppen bør se ud.

Men! Jeg ville være hyklerisk, hvis jeg sagde, at min egen krops udseende ikke er vigtig for mig! Det er den bestemt! Og jeg underkender ALDRIG, når mødre kommer til mig og nærmest undskyldende beder mig om hjælp til lave en blød mave om til en fladere version – “bare fordi det ikke ser pænt ud nu”.

Jeg ville være hyklerisk, hvis jeg sagde, at min egen krops udseende ikke er vigtig for mig!

Disse kvinder er tit mega kede af deres krop og bruger ufattelig meget energi på at tænke over, hvad andre mon tænker og bekymre sig over om de (igen) bliver spurgt om de er gravide, selvom de ikke er det.

Når jeg kan hjælpe med at give dem en fladere mave og oven i købet en stærk og smertefri ryg og mange andre bonusser, så gør jeg det med glæde.

Jeg anerkender fuldt ud, at udseendet har kæmpe betydning for vores selvværd og alene af den grund, kan det være godt givet ud at arbejde på en fladere mave. Jeg opfordrer bare til at man spørger sig selv om, hvorfor man gerne vil have en fladere mave.

Men det er så vigtig for mig, at jeg ikke giver disse kvinder (eller læsere af min blog) dårlig samvittighed over ikke at være sunde nok, slanke nok, have flade nok mave, stramme nok baller osv. osv.

Dårlig samvittighed er bandlyst i Superfit Mor! Og min mission er at hjælpe danske kvinder med at blive stærke, sunde og frem for alt glade mødre.

2 tips til at finde din egen sunde livsstil

Til slut er her et par gode råd til dig (for sådan et par er der selvfølgelig også, selv i dette atypiske blogindlæg på Superfit Mor).

  1. Løft blikket fra dit IForm-blad og spids ører. Lyt til, hvad din krop prøver at fortælle dig (for jo, den taler hele tiden til dig, du skal bare slå ørerne ud og høre efter). Lyt først efter smerter og ubehag og sæt ind her. Det er din krop, der fortæller dig, at noget er ude af balance og den vil have en opmærksomhed, så du kan gøre noget ved det. Lyt dernæst efter fornemmelser og følelser – de sidder oftest i mave/bryst/halsregionen. Hvad kunne disse tænkes at ville fortælle dig?
  2. Kig på alle dine tiltag for at leve et sundt liv (din kost, kosttilskud, din træning eller mangel på samme. De blade og blogs, du læser om sundhed, de tanker du gør dig om dit egen krop, de tanker du gør dig om andre kvinders kroppe). Skriv evt. tiltagene ned på en liste. For hver ting stiller du dig selv dette spørgsmål: “Gør dette mig ægte glad?” Hvis det gør – Så behold det i dit liv. Hvis det ikke gør – Så ud med det! Hvis du f.eks. gerne vil have en fladere mave, så kig på hvorfor. Er det så du kan passe dine gamle, yndlingsbukser igen, som du bare føler dig pivlækker i? Eller er det fordi du er bange for, hvad andre tænker om din bule-mave? Tænk over det. Hvem ved? Måske dukker der åbenbaringer op, der vil ændre dit syn på din krop for altid!
Læs også: Følelsen af smuk