Boost din motivation og find lettere tid til træning

For at finde tiden til træning, skal din motivation for at prioritere den, være i top. Start med at kortlægge både dine fysiske, mentale og sociale grunde til at træne, så boostes din motivation.

For at finde tiden til træning, skal din motivation for at prioritere den, være i top. Fysisk er der mange gode grunde til at motionere som nybagt mor. Her er nogle af dem:

  • Du genoptræner bækkenbund og mave.
  • Din kropsholdning bliver bedre.
  • Motion modvirker hovedpine, ømhed i nakke, skuldre og ryg.
  • Du får et hårdt tiltrængt energi-boost, fordi at bruge energi, giver mere energi – tro det eller lad være.
  • Motion styrker din krop, så den kan klare at løfte og bære din baby i hverdagen (og forbereder din krop på  at skulle jagte en aktiv tumling rundt om nogle måneder).
Læs også: 12 tips, der gør træning til en vane

Find dit hjertes motivation – ikke kun badevægten

Nu foreslår jeg, at du også mærker efter, hvad der ellers motiverer dig til at motionere. Hvilke mere generelle og/eller mentale fordele ved motion er vigtigst for dig?

  • Kan træningen fungere som dedikeret “mig-tid”, en slags selvforkælelse, hvor du selv er i fokus frem for udelukkende baby og familie?
  • Er det vigtigt for dig at have en stærk bækkenbund, så du snart kan få dit gode sexliv tilbage?
  • Træning er med til at reducere risikoen for en efterfødselsreaktion – en bonus, der er god at tage med for alle.
  • Er træningen et skridt på vejen til at finde din nye identitet, der rummer hele dig både som kvinde, kæreste, veninde, datter, søster, medarbejder og som mor?

Træk dig selv op af sofaen – det betaler sig!

Måske er disse grunde mindre håndgribelige i forhold til de fysiologiske fordele. Men denne type motivation er meget vigtig at holde sig for øje, for at give din træning et (endnu) højere formål end “blot” at blive sundere eller slankere.

Ind i mellem kan det være hulens hårdt at komme op af den berømte sofa, når man er i søvnunderskud og kroppen føles tung og energiforladt.

Det er normalt, og hvis du føler det sådan, er du ikke alene. Og så gælder det om at have de bedste motivationsfaktorer – fysiske og mentale – der får dig til at slippe dit tag i sofaen.

Desuden skal du også vænne dig til din nye krop og de begrænsninger, den har her i den første tid efter fødslen. Men jeg lover dig, at det bliver bedre og nemmere med tiden, hvis du hænger i.

Det er det rigtig fint, hvis du formår at gøre motion til noget positivt i dit liv og ikke blot en sur pligt. Glæder du dig til at komme ud og bruge din krop, så er oddsene for, at du hænger i og opnår flotte resultater langt større.

Lyt eller læs: 7 tricks, der lærer din hjerne at blive slank

Artiklen er markeret med følgende tags:

Motivation Træning Motivation