Genialt ballestræk for gravide

Her er et skøn stræk for ballemusklerne, der føles fantastisk, når du er gravid. Det afspænder ballemusklerne og øger blodgennemstrømningen omkring hofter og bagdel.


De store ballemuskler er med til at aflaste din ryg, mens du er gravid. Både styrke i ballerne og smidighed er vigtige, så sørg for at have styrkeøvelser såvel som strækøvelser på programmet.

Desuden føles det helt fantastisk at strække disse store muskler, da de tit kan blive noget låste efterhånden som maven vokser sig større.

Prøv det her dejlige stræk for ballemusklerne, mens du er gravid.

Strækket afspænder musklerne dybt omkring hofteleddet.

Samtidig øger det blodgennemstrømningen omkring hofter og baller – og så er der plads til maven!

Har du problemer med bækkenløsning, så vær lidt varsom, når du laver dette ballestræk første gang og lyt til din krop.

Læs også: Kan jeg reducere min rectus diastase, mens jeg er gravid?