Hvordan strammer jeg løst maveskind op?

Jeg får meget ofte stillet dette spørgsmål fra kvinder, der har været gravide: “Hvordan får jeg bedst strammet “blæver” / løst maveskind op?”

Det er et supergodt spørgsmål, som rigtig mange kvinder mangler svar på, når de har fået børn.

Allerførst kan det være lidt vanskeligt at vurdere, hvad der er hvad, når det kommer til “blæver”:

Er der tale om løs hud, fedtvæv, slappe muskler eller blødt bindevæv og muskelfascier (musklernes indpakning. Det kommer jeg mere ind på lidt længere nede). Oftest er det en kombination af disse.

Giv gode arbejdsbetingelser til kroppen

Alle strukturer omkring vores mave bliver jo meget strakt ud og forandrer sig, når vi er gravide.

Generelt er kroppen rigtig god at trække sig sammen og vende tilbage til sin vante form efter baby er ankommet – især hvis vi giver den gode arbejdsbetingelser/god næring til at gøre det. Det vil bl.a. sige:

• Sund kost og nok væske.
• God iltning i form af effektive vejrtrækninger.
• Hensigtsmæssige bevægelser/arbejdsstillinger.
• Nok søvn – lidt tarveligt, når man er småbarnsmor, I know … for her har vi bare ikke altid sk*de meget at skulle ha’ sagt.

Vi skal lige holde os for øje, at der jo alt andet lige er store genetiske forskelle på os. Nogle får strækmærker; andre gør ikke. Nogle får store rectus diastaser; andre gør ikke.

1. Løs hud på maven

Især efter flere graviditeter oplever mange kvinder, at maveskindet bliver løsere som om det er blevet et nummer for stort.

Mange får også det, jeg kalder, pergament-hud, hvor huden synes tyndere og papiragtig især hvis man skubber den sammen med hænderne (se foto herunder).

Huden er en af de strukturer, som vi kommer lidt til kort overfor, når det gælder forandringerne efter graviditet.

Sammentrækningen sker ofte meget langsomt – over år – så vigtigst er det måske at væbne sig med tålmodighed. Og så ellers give kroppen de bedste arbejdsbetingelser (se ovenfor), så den kan gøre sit job med sammentrækningen bedst muligt.

Vores hud ser dog altid pænere ud, når den ligger ovenpå muskler, der er veltrænede, så her kan man altid sætte ind (se punkt 3 herunder).

Mht. opstrammende cremer: Jeg er ikke så velbevandret i diverse cremer og sager, vi kan smøre os ind i med henblik på at stramme maveskindet op – Så jeg har fået en sand ekspert på området, skønhedsekspert Charlotte Torpegaard , til at give sine bedste råd her.

2. Fedtvæv

Under graviditeten tager vi alle mindst et par kilo på i rent fedtvæv. Nogle tager mere på end det.

Lagrer man mange kilo (fedtvæv) i bughulen og i underhuden på maven, er dette i sig selv også med til at sætte maveskindet under yderligere pres (endnu en grund til at forsøge at holde vægtstigningen under kontrol og ikke at gå all in på flødeskumskagerne, mens man er gravid).

Efter fødslen oplever de fleste at disse ekstra babykilo lige så stille forsvinder af sig selv. Hvis de ikke gør: Handler det ofte om to ting:

a) Dårlige kost- og motionsvaner og/eller b) amning.

a) Er man udmattet af søvnunderskud tyr mange til ekstra mad/sukker for at holde energien oppe. Man kommer måske ikke ret meget ud og bevæger sin krop heller, og denne dårlige kombination vil naturligvis sætte spor på sidebenene efter relativt kort tid.

b) Mange nye mødre tænker, at amning vil være en god slankekur, der får babykiloene til at rasle af. Det gør det også for nogen.

Men for mange betyder amningen faktisk, at kroppen holder fast i de sidste babykilo som en slags reserve til mælkeproduktionen. Dette gælder især kvinder, der før graviditeten var slanke eller måske kun et par kilo over idealvægten.

Kroppen prioriterer mælkeproduktionen over at kunne skrue sig ned i de gamle skinny jeans. Og det giver ofte udslag i at nålen på badevægten står stille, selvom om man prøver at tabe sig.

3. Slappe mavemuskler

Her kan vi virkelig sætte ind og få mest valuta for indsatsen! Som nævnt så ser hud pænere ud, når de underliggende muskler er veltrænede.

Samtidigt følger der jo en række andre bonusser med, når vores kernemuskler er stærke og velfungerende.

Alle vores 4 lag mavemuskler har været under ekstrem udvidelse ifm graviditeten. En muskel, der har været strakt meget ud over længere tid, bliver dårligere til at blive aktiveret/trække sig sammen.

Så når baby er ude, står vi tilbage med en tønde af en flok mavemuskler, der ikke kan aktiveres så nemt, som man kunne ønske sig – og som derved gør hele rygsøjlen og bækkenregionen meget ustabil.

Derfor er det super vigtigt, at begynde at bruge disse muskler igen, så vi kan genvinde en normal aktivering.

Vores muskler fungerer under devisen Use it or lose it.

Hvis vi ikke bruger vores muskler, bliver de langsomt mindre i volumen (det, der hedder muskel-atrofi) og vi får sværere ved at spænde dem.

Begynd gerne tidligt efter fødslen (hvis denne ellers er foreløbet i nogenlunde ro og orden). Men tænk ikke på det som egentlig træning.

Snarere en blid aktivering af musklerne især i maven og bækkenbunden.  Dette vil efterhånden skabe et perfekt fundament af styrke og kontakt at bygge mere træning på senere.

Træningsøvelser, bevægelse, motion, intuitive stræk – alt hvad du kan komme i tanke om, der rører din krop er med til at øge blodgennemstrømningen.

Dette er også supervigtigt for helingsprocessen i alle strukturer og vil også være med til at få styr på “blæveret”.

4. Blødt bindevæv i midtlinjen (linea alba)

Det lange bindevævsstrøg, Linea Alba, der løber fra brystben til kønsben, bliver tyndere og strækkes til siderne, når vi er gravide. Dette kaldes rectus diastase (delte mavemuskler).

Delte mavemuskler har stor betydning for, hvordan maven ser ud og hvordan kernen fungerer efter baby er født.

Føles “hullet” i den lodrette midterlinje af maven blødt og måske nærmest bundløst (hvilket det sandsynligvis gør, hvis du mærker efter umiddelbart efter, du har født), er det ikke så hensigtsmæssigt for rehabiliteringen har hele din kerne. 

Du kan læse meget mere om rectus diastase her og selv teste om dine mavemuskler er delte.

5. Overstrakte muskelfascier

Alle vores muskler er pakket ind i muskelfascier og er med til at gøre musklerne faste. Muskelfascie er som en tynd, hvid plasticfolie omslutter selve musklen.

Hvis du har prøvet at pudset en mørbrad af, så kender du muskelfascien som det hvide “snask”, vi skærer af, inden vi tilbereder den. 

De gør bl.a. at vores muskler kan bevæge sig gnidningsløst over hinanden; de holder på musklens form og gør, at kraft bliver fordelt ligeligt over hele musklen. 

Mavemusklernes fascier bliver naturligvis også meget strakt, når vi er gravide – og de har brug for tid til at vende tilbage til deres naturlige styrke, størrelse og længde. Så længe muskelfascierne er “for store” føles mavemusklerne typisk mere dejagtige at røre ved.

Dette kan naturligvis også skyldes inaktive muskler – endnu en grund til at få gang i træningsøvelserne!

Muskelfascier er bindevæv (ligesom Linea Alba omtalt i punkt 4) og bindevæv er noget af det mindst vaskulære væv, vi har i kroppen. Dvs. at det har meget ringe blodgennemstrømning.

Derfor tager heling af bindevæv også relativt lang tid – længere end f.eks. overrevne muskler eller brækkede knogler. Så her kommer tålmodigheden på prøve igen.

Vi kan ikke stramme muskelfascier op uden kirurgi. Men igen – vi kan give kroppen de bedste arbejdsbetingelser for at lade opstramningen ske naturligt. 

Ca. 6 uger efter fødslen vil muskelfascierne have størstedelen af deres oprindelige styrke tilbage. Det resterende følger med over det næste år. 

Så hvordan kommer jeg maveblæver til livs?

Som du kan se, er der mange faktorer involveret i “mave-blæver”.

Hvis jeg skal koge det hele ned, så er det vigtigste og mest effektive du kan gøre at komme i gang med at træne dine kernemuskler fokuseret, sørge for at leve så sundt som du kan og til sidst væbne dig med tålmodighed.

Så skal du nok se en forskel på maveskindet – plus du vil føle dig 100 x bedre tilpas undervejs!