Svampet bananbrød med æble uden sukker eller hvede

Du får masser af mæthed og sødme nok til at tilfredsstille den søde tand med en skive af det her lækre bananbrød.

Var det noget med lidt lækkert til kaffen? Eller skal der en sød, mættende snack med i madpakken?

Der er gods i det her søde og sunde bananbrød, som balancerer på kanten mellem kage og brød, så du behøver kun én skive for at føle dig mæt (selvom det nok smager af mere!).

Bananbrødet er uden raffineret sukker eller hvedemel. Jeg har brugt groft rugmel og havregryn, så der er masser af mæthed i bare én skive. 

Ingredienser til 1 stort brød:

  • 6 modne bananer
  • 200 g groft rugmel
  • 3,5 dl havregryn
  • 3 æg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 æble skrællet og udkernet
  • 1 dl vand
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk proteinpulver med vanillesmag (kan udelades)
Vil du i gang med træning? Start Flad Mave Online nu

Med en stavblender blendes de skrællede bananer, æg, æblet (skåret i mindre bidder) og olie til en jævn masse. Tilsæt og blend de tørre ingredienser lidt efter lidt. Til sidst tilsættes vandet lidt af gangen, så dejen får den rette konsistens.

Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir.

Bages nederst i ovnen ved 175° varmluft i 45-55 minutter.

Opskriften her rækker til ét stort brød i rugbrødsform. Der er ca. 2290 kcal i hele brødet. Det giver ca. 200 kcal pr. skive.

Spis det lunt, som det er. Eller med et tyndt lag honning eller smør på.

Mums! Og velbekomme.

Prøv også: Sunde scones med blåbær

Artiklen er markeret med følgende tags:

Opskrifter Sund kost