Brænd flere kalorier med barnevognen

Vil du smide de sidste babykilo? Så put baby i barnevognen og afsted! Forskning viser, at du bruge 20 % flere kalorier ved at gå med barnevognen end uden!

Vidste du, at man forbrænder 20 % flere kalorier, når man går med en barnevogn i forhold til, hvis du går uden en? Jep, den er go’ nok! Det er da god motivation til at komme ud og trave med junior i vognen!

Det blev bevist af et hold amerikanske forskere ved University of Wisconsin-LaCross, der lod 15 frivillige kvinder i alderen 19 til 41 skubbe en barnevogn på et løbebånd ved forskellige hastigheder og stigninger.

Under forsøget var barnevognen læsset med en vægt på ca. 15 kg, der skulle simulere vægten fra baby, pusletaske og andet habengut.

Kalorieforbrændingen var i gennemsnit 18 % højere ved et jævnt tempo på 4,8 km/t. Satte kvinderne tempoet lidt op – til 5,6 km/t – var forbrændingen 20 % højere.

Læs også: Løber du af pligt eller glæde?
Se også: To gyldne regler, der får din bækkenbund i mål

Artiklen er markeret med følgende tags:

Barnevogn Vægttab Træning Efterfødselstræning