Hvordan hulen gør kendisserne det?

Har du også undret dig – med en god portion misundelse – over, hvordan Hollywood-kendisserne zapper tilbage til deres vante modelmål og ser lækre og overskudsagtige ud to øjeblikke efter, de har født?

Har du også undret dig – med en god portion misundelse – over, hvordan Hollywood-kendisserne zapper tilbage til deres vante modelmål og ser lækre og overskudsagtige ud to øjeblikke efter, de har født?

Du har måske tænkt: Hvordan kan det overhoved fysisk lade sig gøre ikke at ligne udskidt æblegrød i de første uger, efter man har født?

Måske har du endda sagt til dig selv, at hvis hun kan, så kan du også!

Og det ville du sikkert også – hvis du havde samme muligheder som kendisserne: En fuldtidsansat kok, makeup-artist, frisør, personlig træner, hushjælp og barnepige, der står på spring 24/7. 

 For mange af disse kendisser, der lever af deres udseende, er det bydende nødvendigt at være tilbage i en str. 34 så hurtigt som muligt. Men det er ikke sikkert, at det sker på den sundeste måde.

Sultekure, udmarvende træning og måske endda kirurgi er nøgleordene, hvis man vil i form efter fødslen på kendismanér.

Alt sammen i de allerførste uger, hvor den post-gravide krop er skrøbelig og al mental kraft bruges på at lære sin nye baby at kende.

Du kan sagtens få din gamle krop igen efter fødslen – ja, måske kan du endda komme i endnu bedre form end før, du blev gravid. Men det er ikke på en sund måde, hvis det sker på 14 dage.

Jeg vil til hver en tid anbefale, at du kommer tilbage i form på en nænsom og smart tilrettelagt måde. En måde, der respekterer, hvad du kan overkomme lige nu både fysisk og praktisk med en nyfødt baby og en krop, der er kørt over.

Det er præcis sådan en tilgang til efterfødselstræning, som Superfit Mor står for.

Artiklen er markeret med følgende tags:

Kendisser Vægttab Træning Sund kost