Hvorfor buler min mave mere om aftenen end om morgenen?

"Min mave buler meget mere om aftenen end den gør om morgenen. Hvordan kan det være?" – Lena (mor til 2)

Min mave buler meget mere om aftenen end den gør om morgenen. Hvordan kan det være? 

Jeg fødte min anden søn for 5 måneder siden og og jeg tror stadig, at mine mavemuskler må være delte, for sådan her plejer min mave slet ikke at se ud! Jeg vejer det samme, som før jeg blev gravid.

Med venlig hilsen, Lena

Læs Thoras svar under billedet

Hej Lena,

Tusind tak for din gode spørgsmål. Mange kvinder oplever, at maven fylder mere sidst på dagen. Der kan være flere faktorer på spil.

Men ofte er det et tegn på, at dine kernemuskler generelt ikke er helt så stærke og/eller udholdende, som vi gerne vil have, at de skal være. De er simpelthen ikke stærke nok til at holde en vis grundspænding hele dagen igennem og må give op sidst på dagen.

Hvis du har svært ved at holde en fornuftig kropsholdning gennem hele dagen (og kommer til  f.eks. at falde sammen i ryggen, dukke nakken ned/frem eller spænde unødigt op i skuldre eller baller), så er dette også et tegn på, at din kerne ikke er så stærk og udholdende, som den helst skal være.

Ofte går en generelt svag kerne hånd i hånd med delte mavemuskler, men begge kan man i princippet godt have uafhængigt af hinanden.

Der kan også være noget med den ekstra mad, der jo fyldes i maven i løbet af dagen, især hvis du spiser mad, som dit tarmsystem reagerer lidt på. Det er ofte sukker og/eller hvede/andre hurtige kulhydrater.

Men tit er det et spørgsmål om, at du skal lære at bruge din kerne rigtigt og på den måde gradvist via de rigtige træningsøvelser opbygge mere styrke og udholdenhed i dit indre muskelkorset.

Mange hilsner,

Thora​ fra Superfit Mor

Ødelæg ikke dine mavemuskler: Træn rigtigt efter baby

6 årsager: Derfor smider du ikke smider de sidste babykilo