Trillingerne hæmmede Marias vejrtrækning

Det kan være svært at tage en dyb indånding, når man er højgravid. Maven er simpelthen i vejen for en optimal vejrtrækning. Det var i dén grad tilfældet for Maria (mor til 4), da hun var gravid med trillinger.

Nu hvor trillingerne er kommet til verden, hjælper jeg Maria med at genoptræne hendes kerne og samle hendes delte mavemuskler. Marias åndedræt er første stop på vejen til en stærk kerne.

Trillingegraviditeten satte selv sagt mavemusklerne under et enormt pres. Men ikke kun maven har stået for skud. Også Marias vejrtrækning og kropsholdning bærer præg af, at der indtil for 6 uger siden boede tre relativt store babyer derinde.

Selvom der igen er god plads i Marias mave, vender hun ikke automatisk tilbage til et optimalt åndedræt af sig selv. Hendes krop har nemlig samlet en masse “unoder” og kompensationsstrategier op under graviditeten.

Vi starter med at kigge på Marias åndedræt: En god vejrtrækning er nemlig essentiel for at genoptræne maven efter graviditet.

De tre guldklumper i Marias mave fyldte godt, hvilket gjorde at Marias åndedrætsmuskel ikke havde ret meget plads at bevæge sig nedad på i bughulen ved indånding. Det betød, at Marias åndedræt blev mere overfladisk under graviditeten og hun blev let forpustet.

Maria kom også ubevidst til at bruge andre, mere uhensigtsmæssige muskler til at assistere sin vejrtrækning. Det påvirkede hendes kropsholdning, hvilket igen førte til ømme muskler i ryg, skuldre og nakke.

Nu efter graviditeten kan man sige, at Marias åndedrætsmuskel er “låst” i den forkortede position, hvor hun stadig har svært ved at tage en god, dyb vejrtrækning uden samtidigt også at aktivere andre, uhensigtsmæssige muskler.

Første stop: Åndedrættet

Det hele hænger sammen i vores kropskerne: Mavemuskler, bækkenbund, bindevæv, rygmuskler, kropsholdning – og vejrtrækningen. Alle komponenter arbejder sammen og spiller ind på hinanden. Efter en graviditet vil alle kernens dele fortsat være påvirket negativt i én eller anden grad. Efter en trillingegraviditet vil det naturligvis gælde i endnu højere grad.

Vi kan ikke genoptræne vores mavemuskler ordentligt efter graviditet, hvis ikke vi har et godt åndedræt. Derfor er det første, vi har brug for at få styr på Marias åndedræt.

Vi arbejder med flere forskellige åndedrætsøvelser, der skal være på plads før vi kaster os over andre øvelser for maven og resten af kroppen.

Udefra kan åndedrætsøvelserne synes simple, men når vejrtrækningen har været hæmmet gennem graviditeten og hele koordineringen af åndedrættet har været sat ud af spil, kan disse første øvelser være endda meget svære.

Heldigvis er det sådan med åndedrættet ligesom med anden træning, at jo oftere vi øver os, des hurtigere baner vi vej fra hjerne til muskler – og des lettere bliver det.

Maria vil hurtigt mærke, at de åndedrætsøvelser hun havde rigtig svært ved i starten og skulle koncentrere sig 110 % for at lave korrekt, vil føles overskuelige og nemmere.

Har din vejrtrækning også trange kår?

Har man trillinger i maven, efterlader de ikke meget plads til, at man kan tage en dyb indånding.

Men faktisk kan blot én baby i maven også hæmme vejrtrækningen hos den gravide og lave rav i det optimale samspil mellem kernemusklerne.

Måske havde du også fornemmelsen af, at du bare kunne trække vejret ordentligt ind, da du var gravid?

Efterhånden som babyen fylder mere, og der er mindre plads til, at diaphragma (åndedrætsmusklen) kan udvide sig helt, når man tager en dyb vejrtrækning. Man får sværere ved at trække vejret dybt og bliver mere forpustet, især når man anstrenger sig.

Det er helt normalt. Men det er vigtigt, at man forsøger at arbejde med sin vejrtrækning og sin kerne under hele graviditeten. Ikke mindst fordi det giver meget bedre vilkår til at få genoptrænet kernen omme på den anden side af fødslen.

Forpustet helt fra start i graviditeten?

Allerede tidligt i graviditeten kan man også opleve stakåndethed og at blive forpustet af selve beskedne fysiske udfoldelser. Men på dette tidspunkt har stakåndetheden at gøre med kredsløbet.

I 1. trimester sker store forandringer med ens kredsløb. Kroppen gør sig nemlig klar til at kunne forsyne både mor og baby med nok blod og ilt både i hvile og under aktivitet.

Blodmængden øges markant (med 40-45 %) i 1. trimester og pulsen stiger. Der går lidt tid, før der er dannet nye røde blodlegemer (der transporterer ilten rundt i kroppen) nok til at matche den øgede blodmængde. Derfor vil belastninger, der tidligere var piece of cake, pludselig få en til at puste og stønne.

Det udligne sig lidt igen i 2. trimester, indtil baby begynder at fylde så meget, at der ikke er plads til de dybe vejrtrækninger mere – og så er det derfor, at man bliver forpustet!

Indtil midten af graviditeten er blodtrykket også lavere end normalt, hvilket kan gøre en svimmel eller får det til at sortner for øjnene, hvisman rejser sig hurtigt op.

3 hurtige tips til bedre vejrtrækning

1. Prøv at trække luften ned til dine sider/flankerne og helt om i ryggen. Se om du kan holde kraveben og skuldre i ro, når du trækker vejret ind.
2. Forsøg at være bevidst om den gode kropsholdning– hvis du falder sammen i kroppen, bliver det endnu sværere at trække vejret ordentligt.
3. Pust ud på belastningen, f.eks. når du løfter samtidigt med, at du aktiverer din kerne – hold ikke vejret. Sæt lidt lyd på udåndingen, så holder du lettere styr på, hvornår den sker. Når du puster ud mod lidt modstand (igennem en lille mund med pfffy-lyd på) giver det lidt ekstra spændingen i kernemusklernen. Lad som om du puster ud af et sugerør eller puster frø af en mælkebøtte.