Dutch baby, come to mama! Ovnbagt pandekage

En Dutch baby er en lækker ovnbagt pandekage, der smager fortryllende og bikses sammen lynhurtigt.

En Dutch baby er en ovnbagt pandekage, der smager himmelsk og tilmed er sindsygt hurtig at lave! Den her version er næsten også (lidt) sund, fordi vi bruger grovere mel end normalt.

Jeg laver mine Dutch Babies i et ildfast fad, men man kan også bruge f.eks. en støbejernspande.

Der skal bare være rimelig høje kanter på panden eller fadet, da krabaten vokser meget, når den er i ovnen, for så at klappe sammen igen lige efter, den er kommet ud. Det er meningen! Så tab ikke modet, hvis den pludselig ser lidt flad ud i betrækket, når I skal sætte tænderne i den.

Læs også: Nyttig viden om delte mavemuskler

Denne her opskrift er som sagt ikke sukkerfri, som de fleste andre opskrifter, jeg deler er, men jeg har skiftet det almindelige hvedemel ud med fuldkornsversionen. Det fungerer perfekt, synes jeg.

Jeg eksperimenterer lige nu med at lave nogle endnu sundere versioner af ovnbagte pandekager, som jeg også vil dele her på Superfit Mor-bloggen. Bare så man kan vælge et sundere alternativ, hvis man gerne vil slanke sig lidt her ovenpå en måske lidt fuldfed sommerferie. 

Men nu til opskriften.

Sådan laver du en lækker Dutch Baby

Ingredienser til én stor Dutch Baby/ Ovnbagt pandekage: 

  • 3 æg 
  • 1,5 dl fuldkornshvedemel
  • 1 1/4 dl mælk
  • 1 spsk sukker 
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 drys salt 
  • 2 tsk smør til at smøre formen med 
  • Topping: F.eks. granatæble 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader. Smør det ildfaste fad med ca. 2 tsk smør. Husk at smøre op langs kanterne. Når ovnen er varm, stilles fadet ind, så det varmer op og smørret smelter.

Tag fadet ud af ovnen igen og hæld dejen i. Ind i ovnen med fadet igen og bag i ca. 15-16 min. Tjek til den jævnligt. Den vokser som sagt op ad kanterne.

Når babyen fint lysebrun på midten og lidt mere mørkebrug langs kanterne er den færdig.

OBS: Når du tager pandekagen ud af ovnen er den stor og fin, men den falder den sammen, før du har set dig om. Det er meningen! Servér pandekagen med det samme ved at skære den ud lagkage-style.

Læs også: 3 tips til dig, der har delte mavemuskler i en coronatid

Topping sætter prikken over i’et

Man kan putte snart sagt hvad som helst på toppen af sin Dutch Baby.

Her i huset har vi bl.a. afprøvet følgende, hvoraf samtlige er godkendt af små og store: 

  • Flormelis 
  • Skyr med vanillesmag 
  • Flødeskum 
  • Kagekrymmel  
  • Sirup 
  • Vanilleis 
  • Revet chokolade 
  • Alle slags friske bær 
  • Melon 
  • Ristede nødder og kerner 

Fun fact om Dutch Baby’en

Trods navnet er en Dutch Baby ikke en hollandsk, men en amerikansk opfindelse helt tilbage fra starten af 1900-tallet på en diner i Seattle.

Mange serverer sin Dutch Baby som en del af en lækker brunch enten som et sødt eller salt indslag.

Laves pandekagen uden sukker/sødemidler, kan man tilføje f.eks. røget skinke, purløg og hakkede rødløg på toppen, når den kommer ud af ovnen.

Se også: 3 øvelser for booty, balance og ryg

Artiklen er markeret med følgende tags:

Opskrifter Sund kost