Linsedelle med rødkålssalat og granatæble

Som modvægt til decembers tunge julemad kommer her opskriften på lækre linsedeller med tilbehør spækket med sundhed.

I december kan det være en god ide med nogle sunde alternativer til den fede og tunge julemad. Det kunne f.eks. være sprøde kålsalater i forskellige afskygninger, som også er særdeles velegnede til at sætte på bordet juleaften eller til en julefrokost.

Linsedellerne her kan godt klare en hel del krydderi, for der er ikke meget smag i de røde linser i sig selv.

Skru op eller ned for styrken ved hjælp af chili og spidskommen. Tilsæt også gerne andre af dine yndlingskrydderier f.eks. ingefær eller gurkemeje.

Download opskriften her

Opskriften stammer fra vinterversionen af Superfit Mor’s e-kogebøger med sunde madopskrifter – perfekte til den travle børnsfamilie.

Fyld på med vinter-vitaminer

Grønkål, porrer, pærer og valnødder er nogle af de råvarer, som er i højsæson i december, så brug endelig dem flittigt.

Grønkålen er ikke bare smuk, den er også meget sund. Kålen er især rig på A- og C-vitaminer, mineraler og kostfibre.

Smagen er let bitter og derfor passer grønkål særdeles godt i en salat sammen med f.eks. friske eller tørrede frugter – eller med saftige granatæblekerner.

Sunde og smukke granatæbler

Der er god grund til, at de smukke granatæblekerner bliver kaldt for superfoods. De er nemlig spækkede med sunde sager og er lige som grønkålen med til at holde mave-tarmsystemet i form. Smagen er både sød og syrlig, og de små knasende kerner giver enskøn konsistens i salater.

Når du vil løsne kernerne, så halver æbletlangs med midten. Hold det over en skål, som kerner og saft kan dryppe ned i, imens du med fingrene eller en gaffel løsner de kerner, som ikke falder ned af sig selv, når du presser og vridergranatæblet.

Pil til sidst de hvide hindestykker, der er faldet ned i skålen fra – de smager bittert. Får du ikke brugt alle granatæblekernerne til at lave ugens menu, kan I spise dem som en frisk, sød og saftig snack.

Læs også: Rødbedeparty med juice og pulp

Artiklen er markeret med følgende tags:

Opskrifter Opskrifter Sund kost