Nem køleskabsgrød a la æblekage

Hvad siger du til hurtig morgenmad, der smager af æblekage, men er uden sukker og som mætter hele formiddagen? Prøv den her lækre køleskabsgrød a la æblekage

Hvad siger du til morgenmad, der smager af æblekage, men som er sukkerfri og tilmed super mættende? Hvis du synes, det lyder som noget for dig, skal du prøve den her køleskabsgrød a la æblekage.

Køleskabsgrød er noget af det nemmeste morgenmad, du kan lave. Det tager 2 minutter at smække en portion sammen aftenen før og så har du sund og mættende morgenmad klar, når du står op.

Til denne køleskabsgrød har jeg lavet en lynæblemos. Det tager heller ikke lang tid at lave det, men er du i tidsbekneb, kan man også fint bruge en færdiglavet æblemos.

Køleskabsgrøden her er sukkerfri. Men putter du Nutella på som topping, er vi selvfølgelig ikke helt uden sukker. Det samme, hvis du bruger færdiglavet æblemos, hvor der ofte er sukker i. Laver du selv æblemosen, kan du undgå det tilsatte sukker.

Ingredienser til en portion køleskabsgrød

Køleskabsgrød til 1 person:

  • 3 spsk. chia
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl mælk (plantebaseret eller almindelig mælk)
  • 3 spsk. æblemos
  • 0,5-1 tsk kanel
  • En mikro smule salt

Æblemos:

  • 1 æble
  • En smule vand

Topping:

  • En håndfuld blåbær
  • En tsk. Nutella 
  • En skefuld æblemos
Prøv også: 5 lækre og sunde variationer af køleskabsgrød

Sådan laver du køleskabsgrøden

Skræl og udkern æblet og skær det i små dele. Pul æblestykkerne i en lille gryde med et par skefulde vand. Kog til æblerne er møre. Blend med stavblender.

Rør chiafrø, havregryn, mælk, æblemos og kanel i en skål. Tilsæt evt. en anelse salt. Skålen dækkes til og stilles i køleskabet natten over.

Rør evt. i grøden en gang eller to i den første time, så undgår du, at den klumper.

Praktisk tip: Brug et stort syltetøjsglas med patentlåg til blandingen. Så lukkes beholderen tæt i køleskabet og om morgenen kan putte lidt topping ovenpå grøden i glasset og så ellers snuppe din morgenmad med på farten.

Hvis grøden er blevet lidt for tyk, når du anretter den om morgenen, kan du bare røre en anelse mere mælk i.

Put en skefuld af æblemosen på toppen, et par blåbær og en lille teskefuld Nutella.

Topping tip: I stedet for Nutella kan du bruge en teskefuld peanutbutter. 

Vil du træne din mave? Mavetræning særligt for dig, der er mor

Artiklen er markeret med følgende tags:

Vægttab Opskrifter Sund kost