Spirulina – verdensmester i protein

Vil du have mere protein – uden flere bøffer? Spirulina lyder som den perfekte løsning. Men hvor meget får du egentlig ud af det?

Jeg bliver ofte spurgt, “Hvordan kan jeg få mere protein ind i kosten, når jeg ikke er vild med hverken kød eller mælkeprodukter?”

Et fantastisk bud på en vegetabilsk proteinkilde er spirulina.

Spirulina består af ca. 60–70 % protein, hvilket er blandt den højeste proteinprocent i nogen fødevare. Langt mere protein pr. gram end oksekød! I bare én lille teskefuld får du 1-3 gram protein afhængigt af produktet.

Spirulina er meget koncentreret og som du kan læse lidt længere nede i indlægget, så er der grænser for, hvor meget vi kan sætte til livs – ikke mindst pga. smagen!

Men som et supplement – eller måske et alternativ – til animalsk protein, mælkeprotein og andre vegetabilske proteinkilder, er spirulina supergodt! Fordi spirulina tager nemlig en hel flok ultrasunde egenskaber tager med sig ind i din krop.

Spirulina giver superkræfter

Det fine, mørkegrønne Spirulinapulver er fremstillet af tørrede blågrøngaler og er en ægte superfood. For blot at nævne nogle af Spirulinas mange egenskaber, så indeholder det:

  • Masser af protein.
  • Jern og andre vigtige mineraler.
  • Essentielle fedtsyrer.
  • Antioxidanter
  • En række vitaminer og plantestoffer

Forskning peger på, at spirulina kan have en positiv effekt på bl.a. immunforsvar, kolesterol og inflammation. Nogle studier viser også en mulig effekt i forhold til vægtregulering.

De fleste studier er lavet med relativt høje doser spirulina, hvilket ikke nødvendigvis afspejler, hvordan vi bruger det i hverdagen.

Det er vigtigt at få fat i spirulina, der er dyrket økologisk. Så man er sikker på, at der ikke har sneget sig giftstoffer ind i pulveret under produktionen.

Spirulina og protein – det du skal vide

Spirulina er stadig en af de mest proteinrige fødevarer, vi kender – men her er en vigtig nuance, som nyere forskning har gjort tydelig. Selvom spirulina indeholder rigtig meget protein pr. gram, så spiser vi det i meget små mængder 

Det betyder i praksis, at spirulina ikke kan stå alene som din primære proteinkilde, hvis dit mål er at opbygge eller vedligeholde muskelmasse – især når vi er over 40.

Til gengæld er spirulina stadig interessant som et supplement – fordi proteinet er let optageligt, og fordi det kommer sammen med en række bioaktive stoffer.

Så tænk spirulina som et lille boost oveni – ikke som fundamentet i din proteinstrategi.

Spirulina kosttilskud for kvinder til protein og sundhed

Smagen din guldfisk vil elske

Smagen … ja, spirulina lugter og smager ikke særlig godt i sig selv. Faktisk ret dårligt. Sådan lidt af det foder, man drysser ned til akvariefisk. Men blander man det f.eks. op i juice eller smoothie, er det helt fint.

Spirulina kan også drysses på yoghurt – blot i meget små mængder. Endelig fås spirulina også i pilleform.

Du kan juice din spirulina lækker

Jeg selv blander en lille teskefuld i min friskpressede juice, f.eks. lavet af gulerødder, æbler og ingefær. Det skal røres godt ud og gerne drikkes med sugerør, så man undgår grønt “juice-skæg”.

I vinterhalvåret veksler jeg mellem at putte Spirulina og et skvæt god olie i min juice, fordi når det er køligere i vejret, er olien rigtig god for huden, så den ikke bliver helt så knastør.

Jeg blender også tit spirulina i min smoothie, smoothie bowl eller endda i min grønne isdessert.


Giver spirulina mening for dig – helt ærligt?

Hvis du gerne vil have en stærk, energisk krop og måske også en fladere mave, så er det vigtigste stadig:

Spirulina kan sagtens være en del af din hverdag – især hvis du ikke spiser så meget animalsk protein.

Men det er ikke her, den store forskel bliver skabt. Den store forskel ligger i dine samlede måltider, din træning og din energi.

Så brug spirulina, hvis du kan lide det – men som et supplement til en i forvejen nærende, proteinrig kost.

Kilder

Frontiers in Nutrition (2021): Spirulina in Human Nutrition and Health
Journal of Applied Phycology (2020): Nutritional and Therapeutic Potential of Spirulina

Artiklen er markeret med følgende tags:

Spirulina Protein Vægttab Sund kost