Tykke proteinpandekager uden sukker og hvede
Disse lækre proteinpandekager minder om amerikanske pandekager, men indeholder masser af protein – perfekt til folk, der træner og/eller gerne vil tabe sig – og uden sukker og hvede.
De her lækre proteinpandekager er tykke som svampede, amerikanske pandekager. Men vi styrer udenom sukker og hvede. Til gengæld er de spækket med protein, hvilket er fantastisk til folk, som træner og/eller gerne vil tabe sig.
Det skal du bruge til proteinpandekager
Ingredienser til 4-5 mellemstore pandekager:
- 3 æg
- 1,5 dl speltmel
- 1 dl hytteost
- 1 dl mandelmælk
- 0,5 dl vanille yoghurt
- 3 spsk proteinpulver vanille
- Lidt salt
Steg pandekagerne i et par minutter på hver side (evt. i lidt olivenolie).
Topping med eller uden sukker
Man kan selvfølgelig godt putte lidt Nutella, syltetøj eller citronsaft og sukker på proteinpandekagerne for det dér ekstra søde pift.
Men hvis man prøver at holde sig fra det rene sukker, så spis endelig proteinpandekagerne med frisk frugt eller bær på toppen. Det smager ganske fremragende!
Proteinpandekagerne smager skønt, når de er lune, så spis dem gerne med det samme.
Du kan også gemme dem tildækket på køl og f.eks. bruge dem til madpakkerne i morgen.
Kunne du lide denne artikel? Del den!