Dårlig kropsholdning gør dig stresset og mindre selvsikker
Ret dig op! Forskning viser, at en dårlig kropsholdning trigger stresshormoner og gør os stressede og mindre selvsikre!
Vidste du, at en dårlig kropsholdning gør os stressede og mindre selvsikre! Det viser forskning fra Harvard University (link til undersøgelsen nederst). Vildt nok, ikke?!?
Det sker, fordi vores kropsholdning bl.a. influerer vores stresshormoner. Og det giver os endnu en god grund til at arbejde på en bedre kropsholdning.
Din kropsholdning trigger stresshormoner
Man skulle måske ellers tro, at det primært forholdt sig den anden vej rundt: At man falder sammen i ryggen, dukker nakken og “putter sig”, hvis man i forvejen har dårlig selvtillid eller for meget om ørerne. Men det kan altså også virke modsat!
Her er et par andre fordele ved en god kropsholdning:
- Din ryg og nakke gør mindre ondt.
- Du genvinder lettere den flade mave.
- Din fordøjelse fungerer bedre.
- Du opfattes mere selvsikker af andre.
- Du bliver gladere, når du har en god kropsholdning.
- Du ser slankere ud (vel at mærke uden af tabe et gram!)
Dét, du gør mest vinder – også ift. kropsholdning
Så ret dig op! Sænk skuldrene. Gør dig lang og rank.
Tænk også på, hvordan du f.eks. sidder ved computeren (se tegningen), sidder på gulvet, i bilen, når du går, står eller løber. Begynd at lægge mærke til din kropsholdning. Ofte vil blot små justeringer gøre en kæmpe forskel!
* Link til forskningsartiklen fra Harvard
Kunne du lide denne artikel? Del den!