Delte mavemuskler og overgangsalder

Dybtliggende mavefedt er blandt de største risikofaktorer for delte mavemuskler (rectus diastase) foruden graviditeter. Når vi rammer perimenopausen akkumulerer de fleste kvinder mere dybt mavefedt.

Dybtliggende mavefedt er blandt de mest plausible risikofaktorer for delte mavemuskler (rectus diastase) foruden graviditeter.

Hele 80 % af kvinder, der har delte mavemuskler, når de rammer perimenopause og postmenopause – altså efter selve overgangsalderen – har også dysfunktionalitet i bækkenbunden dvs. bl.a. inkontinens eller underlivsprolaps.*

Det betyder – hvis du var i tvivl – at delte mavemuskler ikke “kun” har en æstetisk konsekvens, men også påvirker funktionaliteten negativt – selv mange år efter vi fik børn!

Desuden viser studier, at forekomsten af delte mavemuskler for kvinder omkring overgangsalderen også påvirkes af BMI og Hofte-Talje Ratio – altså om vi er æbleformede pga. meget mavefedt dybt i bughulen.**

Delte mavemuskler fra tidligere eller nyopstået?

Delte mavemuskler (rectus diastase) opstår oftest hos kvinder i forbindelse med graviditet og ses derfor typisk som et ‘efterfødselsfænomen’.

Men hvad sker der med delte mavemuskler, når vi nærmer os overgangsalderen?

Mange kvinder lever i årtier med delte mavemuskler efter, de har været gravide.

Enten uden at være klare over, at de har delte mavemuskler. Eller fordi deres forsøg på at samle de delte mavemuskler ikke har båret frugt.

Hos enkelte kvinder vender de delte mavemuskler endda tilbage i overgangsalderen. 

Det er nærliggende at tænke, at perimenopause/menopause har indflydelse på delte mavemuskler, da vores ændrede hormonelle status påvirker stort set alle systemer i kroppen inklusiv bindevæv og muskler.

Risikofaktorer for delte mavemuskler foruden graviditeter

Det er vigtigt at påpege, at der fortsat er mange ting, vi ikke ved om delte mavemuskler.

Vi ved dog med sikkerhed, at tilstanden er meget udbredt især hos kvinder, der har båret og født børn – og jo flere børn, des større risiko for delte mavemuskler.

Men om der f.eks. er noget, som disponerer os for delte mavemuskler, ved vi endnu ikke med entydig sikkerhed.

Dog er der kommet flere interessante ting frem i de senere år, især i forbindelse med delte mavemuskler hos kvinder i 40’erne, 50’erne og derefter.

Delte mavemuskler i overgangsalder rectus diastase perimenopause mavefedt vægttab

Delte mavemuskler i perimenopausen

Delte mavemuskler, også kendt som rectus diastase, opstår når de lige mavemuskler (rectus abdominis) glider fra hinanden, ofte som følge af graviditet eller hormonelle ændringer.

I overgangsalderen og perimenopausen oplever vi kvinder betydelige hormonelle forandringer, især et fald i østrogenniveauet, hvilket kan have betydning for vores bindevæv og vores muskeltonus.

Bindevævets styrke og eftergivenhed i knæ i perimenopausen

Østrogen spiller nemlig en central rolle i at opretholde bindevævets styrke og elasticitet.

Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, kan bindevævet blive svagere og mindre elastisk.

Det kan potentielt kan forværre en eksisterende rectus diastase/delte mavemuskler eller øge risikoen for at udvikle en.

Læs også: Hvor hurtigt kan jeg samle delte mavemuskler?

Æbleform er bad news for delte mavemuskler

Desuden kan nedsat muskelstyrke og ændringer i kropssammensætning under overgangsalderen yderligere belaste mavemuskulaturen og bindevævet i linea alba, hvor rectus diastasen “sidder”.

Dette ses især, hvis man akkumulerer meget af det dybe mavefedt i bughulen under mavemusklerne, intraabdominal fedme, som mange kvinder har tendens til overgangsalderen.

Selvom der er begrænset forskning, der direkte forbinder overgangsalderens hormonelle ændringer med forværring af rectus diastase, indikerer eksisterende viden om østrogens indflydelse på bindevæv og muskelstyrke, at sådanne sammenhænge er plausible.

For eksempel kan hormonelle ændringer i overgangsalderen føre til nedsat muskelstyrke og svækkelse af bindevævet, hvilket kan øge risikoen for tilstande som delte mavemuskler og brok.  

Hvad kan du gøre mod delte mavemuskler 40+?

For at modvirke de negative effekter på muskel- og bindevæv bør kvinder i overgangsalderen fokusere på styrketræning og specifikt øvelser, der styrker og stabiliserer kernemuskulaturen (især dybe mave- og rygmuskler samt bækkenbunden) og forbedre bindevævets integritet.

På kostsiden hjælper en proteinrig kost med muskelopbygning, så vi undgår tab af muskelmasse (sarkopeni) og fremmer vævets sundhed.

Derudover har især fiberrig kost samt reduktion af raffineret sukker i kosten vist sig at være særlig effektivt til at bekæmpe det dybe viscerale mavefedt, der kan påvirke delte mavemuskler negativt.

Vil du i gang? Flad Mave 40+ venter på dig

Kilder

Marcos et al (2024): Prevalence of Diastasis Recti Abdominis in Postmenopausal Women with Stress Urinary Incontinence: An Observational Study

Harada et al (2018): Diastasis recti abdominis and pelvic floor dysfunction in peri- and postmenopausal women: a cross-sectional study