Flyt fokus fra vægttab – og tab dig!

"Jeg er SÅ træt af at være tyk!". Tænker du sådan? Lad være. Det er gift for dit vægttab. Lær tricket, der får dine babykilo til give slip – og gør dig gladere og...

“Jeg er så træt af at være tyk!”

“Hvis bare jeg kunne slippe af den mave, ville jeg være lykkelig.”

“Jeg kommer altid i dårligt humør, når jeg ser mig selv nøgen i spejlet.”

Man kunne let tro, at sætninger som disse udgjorde en fantastisk motivationsfaktor for vægttab.

Men det gør de faktisk slet ikke.

At hade sine babykilo er ikke nok til at få dem væk

Du tænker måske, at din motivation for at smide dine ekstra babykilo er skudsikker, fordi du er led og ked af at føle dig som en hval og være ude af form.

Lad mig forklare, hvorfor det netop ikke er denne slags motivation – uanset hvor stor den måtte være – der vil få dig til at lykkes med at leve sundere og føre til, at du taber dig.

Det er helt fint, at du gerne vil tabe dig (hvis du vel at mærke har for mange kilo på sidebenene).

Men hvis du vil lykkes med projektet, skal du gøre alt, hvad du kan for at se bort fra netop dét, at du vil tabe dig som den primære bevæggrund for, hvad du gør. Og hvorfor så det?

Hvorfor vægttab er en dårlig motivationsfaktor

Vægttab i sig selv er en svag motivationsfaktor, fordi det fokuserer på symptomet (fedtet på sidebenene) og ikke på årsagen (at du spiser for meget og bevæger dig for lidt).

Der findes en genvej, som giver dig adgang til en langt mere potent viljestyrke end det din uvilje mod dine ekstra kilo kan give – og det er et højere selvværd.

Hvis du arbejder bevidst på at få et højere selvværd, vil du ikke kun få det bedre med dig selv.

Du vil også se, at nålen på badevægten lige så stille bevæger sig nedad, uden du behøver lave de store, invasive krumspring f.eks. i form af strikse slankekure.

Læs eller lyt:

Hvordan får jeg et højere selvværd?

Ingen andre mennesker kan give dig et højere selvværd – det kan kun du selv.

Prøv at flytte fokus fra dit udseende og mod dit helbred. Det løfter dit selvværd.

En af de allerstærkeste måder at løfte dit selvværd på er gennem dine valg i forhold til mad og motion.

Vælger du at spise mad, der øger dit fysiske og følelsesmæssige velbefindende, har du signaleret til dig selv, at du er værdifuld nok til at give din krop dét, den har bedst af.

Vægttab er anti-motivation

Du skal med andre ord rette op på motivationsbalancen, så vægttab går fra at betyde alt til blot at være én faktor eller en ekstra bonus.

Tænk på vægttab som en slags antimotivation, der spærrer for den ægte, holdbare motivation.

Den ægte motivation er højt selvværd og sundhed – det er den slags motivation, som holder i længden.

Når du retter dine tanker ind på den ægte motivation, f.eks. at du føler dig friskere og har mere energi til at lege med dine børn, når du lever lidt sundere – så får du smæk for skillingen straks.

Du mærker med det samme, at det giver mening at dyrke motion og leve sundere – og behøver ikke vente til badevægten også beviser det for dig.

Det gør, at der er større sandsynlighed for, at du bliver ved med Projekt Sund Mor … og at du har det sjovere undervejs til dit vægttab.

Bootcamp: Kickstart glæden ved din morkrop