Ingen rectus diastase, men stadig bulemave, der ser gravid ud - Superfit Mor

GRATIS GAVER : Få mine
4 bedste maveøvelser til efter fødslen + 5 dages Mini-Kursus

Ja tak, send dem straks

  • Ingen rectus diastase, men stadig bulemave, der ser gravid ud

    Skrevet d. 4 september, 2019 af i kategorien Bindevæv, Delte mavemuskler, Flad mave, Kernemuskler, Rectus diastase

    “Jeg har hul i mine mavemuskler på kun 1 cm, men min mave føles stadig slasket og jeg ser stadig gravid ud. Vil jeg være i stand til at samle hullet yderligere med Superfit Core?”

    Det spørgsmål stillede Rachel mig om dette på Instagram og jeg vil dele mit svar til hende her:

    OBS: Superfit Core er den engelsksprogede version af Flad Mave Online.

    Et mellemrum på 1 cm/1 fingerbredde betragtes ikke som en rectus diastase (delte mavemuskler). Men ikke alle problemer med kernen er relateret til rectus diastase.

    Min gæt er, at du har en generelt svag kerne sandsynligvis kombineret med en vis dysfunktion i den måde, du bruger din kerne.

    Rectus diastase og en svag kerne går ofte hånd i hånd – men ikke altid

    Mange af symptomerne på en generelt svag kerne er de samme som ved en rectus diastase:

    “Bulemaven”, at man ser gravid ud, en træg fordøjelse og/eller problemer med tarmmomenter, problemer med bækkenbunden (f.eks. tyngdefornemmelse eller inkontinens) og rygproblemer kan sagtens forekomme uden, at der er en rectus diastase, men ”kun” en generelt svag kerne.

    Husk, at vi her ikke taler om eventuelt overflødigt fedtvæv, der måtte ligge ovenpå mavemusklerne (subkutant fedt) eller under dem (visceralt fedt). Her taler vi kun om, hvordan ​​den muskulære kerne og dens tilknyttede bindevæv har det.

    Ingen diastase: Ingen tobleronemave

    Har man “kun” en generelt svag kerne, vil man typisk ikke kunne fremprovokere en tobleronemave (du ved, dér når maven får den der underlige spidse form, når mavemusklerne aktiveres i liggende stilling).

    Den generelt svage kerne er tæt forbundet med svagere kernemuskler og ved en svag neuromuskulær forbindelse mellem hjerne og kerne.

    Måske er bindevævet, der omslutter mavemusklernemusklerne, stadig lidt slappere fra graviditeten, men bindevevet i linea alba (i den lodretgående midtlinie) er ikke nødvendigvis strakt og tynd, som det ville være ved en rectus diastase (og som kan måles som et mellemrum mellem højre og venstre side af de lige mavemusklers muskelbug).

    Du kan have både rectus diastase og en generelt svag kerne. Dette er ofte tilfældet, når man starter genoptræning med Flad Mave Online, men snart vil kernen blive langt mere velfungerende med øvelserne og rectus diastasen vil langsomt samle sig. Men du kan også “bare” have en svag kerne og ingen rectus diastase – som jeg tror kan være tilfældet med dig.

    Dit mål nu er funktion og spænding

    Så for at besvare dit spørgsmål: Nej, jeg tror ikke, at dit hul bliver meget smallere end dets nuværende 1-1,5 fingerbredde. Men det er heller ikke dér, vi skal sætte målet.

    Dit mål skal være på funktion (få den korrekte kerneaktivering 100% med under øvelser og i hverdagen) og en bedre muskeltonus (der vil føre til mindre og mindre af den dér slaskede, oppustede følelse).

    Du får alt det i Superfit Core 1.

    Mål din talje med et målebånd

    Hvis du ønsker noget målbart at følge din fremgang med, kan du måle dig selv med et målebånd rundt om taljen, hvis du beslutter at begynde at arbejde med Superfit Core.

    Chancerne er store, at du sandsynligvis er i stand til at måle færre centimeter inden for et par uger bare pga. den øgede muskeltonus (og husk igen: vi taler ikke om evt. tab af fedtvæv. Hvis du har brug for at smide et par kilo og starter et vægttab samtidigt, vil du naturligvis kunne måle endnu færre centimenter om livet).

    Det er en super god måde at motivere dig selv på: At bruge målebåndet + tage før/efter fotos, da disse er så gode til at dokumentere de små, men vigtige ændringer, vi ser, efterhånden som vi arbejder os gennem programmet.

    Sørg for, at du tester korrekt

    En sidste ting: Dit relativt smalle “hul” på 1-1,5 cm kan også skyldes, at du ikke lver rectus diastase-testen 100% korrekt. Måske at komme for langt op med overkroppen, når du måler – dette vil gøre afstanden smallere og “maskere” en rectus diastase.

    Så sørg for at udføre rectus diastase-testen korrekt, som jeg viser i videoen her.

     

    Andre læser: To gyldne regler, der får din bækkenbund i mål

    Andre læser: “Kan jeg køre Bootcamp’en med delte mavemuskler?”

Det er ikke muligt at kommentere denne artikel.